Sundhedsstyrelsens opgaver på strålebeskyttelsesområdet i 2019
Sundhedsstyrelsen offentliggør i dag en årsberetning, der sammenfatter de vigtigste opgaver og resultater på strålebeskyttelsesområdet i 2019. Som led i den nye strålebeskyttelseslov er årsberetningen den første for området.
Ioniserende stråling fra radioaktive stoffer og røntgenapparater anvendes i mange sammenhænge i både sundhedssektoren og i industrien. Sundhedsstyrelsens opgaver på strålebeskyttelsesområdet er blandt andet at fastsætte regler, godkende og føre tilsyn med brug af røntgenapparater og radioaktive stoffer samt at give information og rådgivning. Kerneopgaven er at sikre, at brug af strålekilder og udsættelse for ioniserende stråling altid er berettiget, optimeret og inden for dosisgrænserne.
”Vi har et særligt fokus på opgaver og resultater på tilsynsområdet i årsberetningen. Vi har også en beskrivelse af Sundhedsstyrelsens deltagelse i internationalt og nationalt samarbejde på strålebeskyttelsesområdet, som danner grundlag for en stor del af vores tilsynsstrategi og opgaver” fortæller Mette Øhlenschlæger, enhedschef i Sundhedsstyrelsens enhed Strålebeskyttelse (SIS).
Mette Øhlenschlæger understreger, at et andet vigtigt element i strålebeskyttelsesarbejdet er dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere:
”Resultater fra dosisovervågning er et af flere vigtige elementer for at sikre optimal strålebeskyttelse på arbejdspladserne. Dosisrapportering er derfor også en væsentlig del af vores årsberetning, som giver et samlet overblik over opgaver og resultater på strålebeskyttelsesområdet,” tilføjer Mette Øhlenschlæger.
Orientering om transport af radioaktive stoffer er blevet indarbejdet i årsberetningen og vil fremover erstatte de selvstændige transportorienteringer, som Sundhedsstyrelsen tidligere har udgivet årligt.
Sundhedsstyrelsen fungerer som strålebeskyttelsesmyndighed, som beskrevet i strålebeskyttelsesloven.