Bedre måltider til ældre
Ernæring
Odense Kommune sikrer fællesfagligt fokus på ernæring gennem spil
Odense Kommune har udviklet brætspillet ”Ernæringsspillet”, der hjælper plejepersonalet, sygeplejerskerne, fysio- og ergoterapeuterne til at sikre borgerne den rette ernæring.
Opdateret 11 OKT 2021
Fælles faglig viden er en betingelse for på bedst mulig måde at kunne sørge for den rette ernæring til de ældre borgere i kommunen. Det var udgangspunktet, da diætister og Mad- og Måltidsmentorer i Odense Kommune udviklede Ernæringsspillet. Diætister og Mad- og Måltidsmentorer har lavet spillet som støtte til samarbejdet mellem plejepersonalet, sygeplejerskerne, fysio- og ergoterapeuterne i kommunen.
Ernæringsspillet går ud på at sammensætte en dagskost til konkrete borgercases, der er tilstrækkelig i forhold til kalorie- og proteinindtag. Det bliver tydeligt, når man spiller spillet, hvordan borgeren i en case kan få tilstrækkelig ernæring i sine vågne timer, ligesom spillet giver en forståelse for protein- og kalorieindhold i de enkelte fødevarer.
Ernæringsspillet er et brætspil med en spilleplade og en række billedkort. På spillepladen er der et ur. Billedkortene illustrerer forskellige hoved- og mellemmåltider, supper, desserter, berigelser (fx fløde), drikkevarer og supplerende ernæringstilskud (fx proteindrik). På billedkortene er det også angivet, hvad kilojoule, protein- og fiberindholdet er for den pågældende ret eller fødevare. Det tager 45 minutter at spille, og der kan være op til seks deltagere ad gangen.
Selve spillet: Sådan spiller I Ernæringsspillet
Udvælg en borgercase
Deltagerne vælger mellem 16 borgercases. I hver case er der informationer om borgerens energi- og proteinbehov, risikofaktorer i forhold til ernæring, døgnrytme og madvaner. Deltagerne vælger den borgercase, der passer bedst til de udfordringer, de møder i deres praksis. Et eksempel på en borgercase er Paul. Paul er 70 år og bor alene. Han har et dagligt energibehov på 9.150 kJ ved vægtstabilisering og 7.000 kJ ved vægttab. Hans daglige proteinbehov er 99 g. Paul har fået konstateret type 2-diabetes. Den nærmeste indkøbsmulighed for ham er en tankstation. Poul kan ikke rigtig mærke forskel på at føle sult og mæthed. Han spiser ét stort måltid om dagen og får derudover snacks i løbet af hele dagen og især om aftenen. Han kan godt lide salte og søde snacks.
Planlæg en dagskost
Deltagerne anvender billedkortene til at planlægge en dagskost, der opfylder borgerens energi- og proteinbehov ud fra oplysningerne om borgeren i borgercasen. På bagsiden af hver borgercase er der fem refleksionsspørgsmål, som deltagerne med fordel kan inddrage i planlægningen af dagskosten. Et spørgsmål kan fx være: ”Hvor mange måltider vil være passende for borgeren?” Deltagerne breder de udvalgte billedkort ud over uret på spillepladen som en visualisering af dagskosten. Deltagerne kan ved hjælp af en lommeregner beregne kilojoule og proteinindhold. Spillet er slut, når deltagerne har planlagt en dagskost, der dækker borgerens individuelle ernærings- og proteinbehov.
Opsamling og refleksion
Når spillet er afsluttet, drøfter deltagerne, hvad de er blevet opmærksomme på gennem Ernæringsspillet. Udgangspunktet for dialogen er, hvordan deltagerne kan omsætte viden fra Ernæringsspillet til deres dagligdag. Det kan fx være at have større fokus på mellemmåltider, når borgernes dagskost planlægges.
Forberedelse: Personalet er blevet undervist i ernæring som led i kompetenceudvikling
Diætister og Mad- og Måltidsmentorer anvender Ernæringsspillet som undervisningsmateriale i et kompetenceudviklingsforløb, der afholdes i Odense Kommune. Undervisningen varer en dag og afholdes for alle medarbejdere i Ældre- og Handicapforvaltningen, der arbejder tæt på borgerne.
På kompetenceudviklingsforløbet bliver plejepersonalet, sygeplejerskerne, fysio- og ergoterapeuterne bl.a. introduceret for næringsstoffer og fødevarer, deres anvendelse, optimal ernæring for den enkelte borger og konsekvenserne af underernæring. Efter undervisningen spiller medarbejderne Ernæringsspillet.
Spillet kan også spilles uden forudgående kompetenceudvikling.
