Frisklavet kost til borgere med dysfagi giver større madglæde
Vordingborg Kommune har sat fokus på kost til borgere med tygge- og synkebesvær. Ved at udskifte den færdigfabrikerede kost med mad lavet fra bunden har de skabt større madglæde og øget appetitten hos borgerne.
Tygge- og synkeproblemer kan resultere i fejl- og underernæring. Det kan forebygges igennem mad med modificeret konsistens, der gør det lettere for borgerne med dysfagi at synke og tygge maden. I Vordingborg Madservice kunne borgerne tidligere få færdigfabrikeret dysfagivenlig kost. De oplevede dog, at retterne ikke var så indbydende og appetitlige, og at de ikke kunne få tilbudt de samme retter som kommunens øvrige borgere. Derfor besluttede kommunen at udvikle deres egen frisklavede dysfagikost for at højne madens kvalitet og styrke appetitten og madglæden blandt borgere med dysfagi.
Madservices ernæringsassistenter udviklede indledningsvist konsistensmodificerede opskrifter sammen med en kostkonsulent, der har viden om denne slags kost. Til formålet hentede de inspiration fra Københavns Kommunes opskriftsamling, der indeholder velafprøvede konsistensmodificeret opskrifter og retter. Ernæringsassistenterne har herefter videreudviklet og afprøvet opskrifterne, så de blev tilpasset borgernes ønsker og Vordingborg Madservices produktion.
Få inspiration i Københavns Kommunes opskriftsamling her: Københavns Kommunes opskriftindsamling
Tre trin i udvikling af de konsistensmodificerede opskrifter
Indhold: Opskrifterne tilpasses og videreudvikles
Afprøvning: Opskrifterne afprøves på borgerne
Næste trin var at afprøve retterne på borgerne. Kostkonsulenten i Vordingborg Madservice og plejepersonalet udvalgte nogle borgere, som var udredt af ergoterapeuter til en grad af konsistensmodificeret mad, til at afprøve retterne.
En repræsentant fra plejen, kostkonsulenten og en ernæringsassistent var til stede under afprøvningen. De var opmærksomme på, om borgerne kunne lide madens udseende, duft, smag og konsistens.
Repræsentanten fra plejepersonalet præsenterede borgerne for maden og hjalp ved behov. Repræsentanten fra plejen fungerede også som borgernes talerør, hvis borgerne ikke selv kunne fortælle, hvad de syntes om maden.
Kostkonsulenten og ernæringsassistenterne videreudviklede de retter, som borgerne ikke viste interesse for, ved at eksperimentere med nye farver og pynt for at gøre dem mere indbydende. Udviklings- og afprøvningsfasen tog cirka et halvt år.
Information: Plejepersonalet og ergoterapeuterne orienteres om og smager de konsistensmodificerede retter
Tredje og sidste trin var at præsentere plejepersonalet og ergoterapeuterne for de konsistensmodificerede retter. Det er vigtigt, at plejepersonalet er bevidste om kostformerne og muligheden for at få den frisklavede dysfagivenlige kost, så de kan motivere borgerne til at spise og vælge maden.
Ergoterapeuterne og plejepersonalet blev introduceret til retterne og kostformerne på et netværksmøde. Kostkonsulenten var tovholder på mødet. På mødet fik plejepersonalet også lov til at smage på maden.
