Donation efter cirkulatorisk død (DCD)
I Danmark har vi to dødskriterier: hjernedødskriteriet og det cirkulatoriske dødskriterium. Det er de to måder, som bruges til at konstatere, at en person er død.
Det kriterium, som bruges ved langt de fleste dødsfald, er, at vejrtrækningen ophører, og hjertet holder op med at slå. Det kaldes også cirkulatorisk død. Det andet dødskriterium er hjernedødskriteriet, hvor en person konstateres død, fordi alle hjernens funktioner er ophørt. Det skyldes en dødelig hjerneskade for eksempel efter en hjerneblødning, iltmangel efter længerevarende hjertestop eller hjernekvæstelser efter en ulykke.
Hjernedødskriteriet blev indført i 1990, og efter at det blev indført, har det været praksis i Danmark, at der kun bruges indre organer fra hjernedøde. Det skyldes, at cirkulationen og dermed ilttilførslen til donororganer kan opretholdes hos den afdøde ved hjælp af en respirator. Det er ikke tilfældet ved cirkulatorisk død.
Det er ikke altid, at personen kan erklæres hjernedød - også selvom personen har fået en stor skade i hjernen, som vedkommende ikke kan overleve. I stedet vil man beslutte at afbryde respiratorbehandlingen og afvente, at vejrtrækningen ophører, og hjertet stopper med at slå, og herefter konstatere at personen er død. Det vil sige, at personen konstateres død efter det cirkulatoriske dødskriterium – men også at personen efter nuværende praksis ikke kan blive organdonor (undtagen ved donation af hornhinder).
Med en bred politisk aftale var der i 2019 enighed om at styrke transplantationsområdet yderligere ved at give mulighed for transplantation af de indre organer fra afdøde, hvor døden er konstateret på baggrund af uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed. Sundhedsstyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe som har udarbejdet anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD).
Anbefalinger om donation efter cirkulatorisk død
I marts 2023 kom der nye anbefalinger for organdonation. De beskriver, hvordan man nu også kan donere større indre organer, når døden er konstateret ved, at vejrtrækningen ophører, og hjertet holder op med at slå. Det kaldes Donation efter cirkulatorisk død (DCD). Det skyldes, at det er blevet teknisk muligt at bruge organer fra personer, som er konstateret døde ud fra det cirkulatoriske dødskriterium, til transplantation med gode resultater.
Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk død (DCD)
De personer, der efter deres død kan give organer, er i begge tilfælde patienter med svære dødelige skader i hjernen, hvor det lægefagligt vurderes, at videre behandling er udsigtsløs, og det er besluttet at afslutte livsforlængende behandling.
FAQ om DCD og organdonation
Hvad betyder det, når man donerer organer efter cirkulatorisk død (DCD)?
Organdonation kan blive en mulighed efter man er konstateret død.
Efter sundhedsloven kan en person konstateres død, hvis der er:
- uopretteligt ophør af al hjernefunktion (hjernedød)
- uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (cirkulatorisk død)
Donation efter cirkulatorisk død betyder derfor, at man donerer organer efter døden er konstateret, ved at hjertet er stoppet med at slå og vejrtrækningen ophørt. Tidligere har man kun kunnet donere de indre organer efter hjernedød.
Hvornår er organdonation efter cirkulatorisk død mulig?
Det er ikke altid, at en person kan erklæres hjernedød - også selvom personen har en stor skade i hjernen, som vedkommende ikke kan overleve. I stedet vil man beslutte at afbryde respiratorbehandlingen og afvente, at vejrtrækningen ophører og hjertet stopper med at slå. Herefter konstateres personen død. Det vil sige, at personen konstateres død efter det cirkulatoriske dødskriterium. Efter tidligere praksis ville en sådan person ikke kunne være organdonor selvom vedkommende havde givet samtykke. Med indførsel af donation efter cirkulatorisk død bliver dette nu muligt.
Hvilke personer kan blive organdonorer?
Er DCD noget nyt?
Hvorfor vil man bruge DCD i Danmark?
Hvorfor er donation efter cirkulatorisk død (DCD) ikke indført tidligere?
Indføres der et nyt dødskriterium – cirkulatorisk død?
Det nye er, at brugen af donation efter cirkulatorisk død bliver udvidet til også at omfatte kroppens indre organer f.eks. nyrer, lunger, lever og hjerte. Siden 1990, hvor hjernedødskriteriet blev indført, er der kun doneret hornhinder efter cirkulatorisk død.
Hvad er forskellen på hjernedød og cirkulatorisk død?
Hvad er aftalt politisk?
Hvad siger lovgivningen?
Efter Sundhedslovens § 176 kan en persons død konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion. Der er derfor ikke tale om, at der indføres et nyt dødskriterium. Samtykket til organdonation efter gældende lov forudsætter at man har taget stilling til organdonation efter sin død, men ikke hvordan døden konstateres. Det er dermed ikke et lovkrav, at organdonation kun kan finde sted efter konstatering af hjernedød.
Hvorfor laver Sundhedsstyrelsen anbefalingerfor DCD?
Sundhedsstyrelsen udarbejder faglige anbefalinger for, hvordan brugen af DCD kan udvides i Danmark til også at omfatte de indre organer. Det udvider potentialet for donation ud over de rammer, der i dag er for donation efter hjernedød. Formålet med Sundhedsstyrelsens anbefalinger er at sikre en national ramme for udvidelse af DCD i Danmark med understøttelse af høj kvalitet og ensartede procedurer på tværs af landet.
Hvilke lande anvender DCD?
Stadigt flere lande indfører DCD, fordi det betyder flere organer til transplantation og dermed hjælp til syge patienter på ventelisterne. DCD bruges allerede i flere europæiske lande, herunder Norge, Sverige og Finland.
Skal man tage ny stilling til, om man vil donere sine organer, når der indføres DCD?
I samtykket til organdonation har man taget stilling til, at man gerne vil donere sine organer, når man dør. Man har ikke taget stilling til dødskriterier. Derfor gælder ens nuværende samtykke til organdonation stadig. Man kan dog altid ændre sit samtykke til organdonation, fx på sundhed.dk. Organdonation kan fortsat kun ske, hvis man selv eller ens pårørende har sagt ja til donation.
DCD-forløb og organer til transplantation
Hvilke patienter kan donere efter cirkulatorisk død?
De personer, som kan donere organer efter cirkulatorisk død, er patienter, der er indlagt på en intensivafdeling med så svære skader i hjernen, at de vil dø af dem. Det kan være som følge af en stor hjerneblødning, eller efter at hjernen har været uden ilt i for lang tid, som man fx ser efter et længerevarende hjertestop, hvor genoplivning ikke har været muligt.
Lægerne har forinden gjort alt hvad de kan for at redde patientens liv, men uden det er muligt. Det bliver først vurderet, om organdonation er en mulighed, når det står klart at patienten ikke kan overleve, uanset om det er donation efter hjernedød eller cirkulatorisk død. Derudover skal der foreligge samtykke, organerne skal være egnede til transplantation, og der skal være et match på ventelisterne.
Hvilke organer kan man donere eftercirkulatorisk død?
Kan de pårørende tage afsked?
Personalet på hospitalet gør meget ud af, at der er tid og plads til, at de pårørende kan tage afsked. Det gælder, uanset om afdøde skal være organdonor eller ej, og uanset om der er tale om donation efter hjernedød eller cirkulatorisk død.