Covid-19 og etniske minoriteter

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) fået foretaget en kortlægning af informationskanaler og medier, der oplyser om covid-19, blandt etniske minoritetsgrupper med ikke-vestlig baggrund og polske arbejdere i Danmark. Kortlægningen er udarbejdet af Realize ApS og DRC Dansk Flygtningehjælp i perioden ultimo november til medio december 2020.

Kortlægningen baserer sig på kvalitative data indhentet gennem en række skriftlige materialer på området, en screening af udvalgte sammenslutninger for grupper online, 12 fokusgruppeinterviews med udvalgte sproggrupper samt fem fokusgruppeinterviews med relevante aktører omkring målgruppen.

Kortlægningen viser, at målgruppen af etniske minoriteter er heterogen og spænder bredt fra meget udsatte og isolerede borgere til ressourcestærke borgere, der har taget et stort ansvar i covid-19-situationen med at formidle og sprede viden og informationer i de minoritetsetniske miljøer. Og en stor gruppe derimellem. Gruppen består samlet set af mange forskellige nationaliteter, kulturer, sprogkundskaber, sociale erfaringer og baggrunde, normer og kundskaber, samt forskelle i længden af opholdstid i Danmark, som spiller en helt afgørende rolle for, hvordan etniske minoritetsborgere opfatter og tilegner sig viden.

Kortlægningen viser, at de etniske minoritetsgrupper generelt får information om covid-19 gennem fire hovedkanaler, som er:

• Tv og radio, både danske og hjemlandskanaler samt særligt de sociale medier som facebook og WhatsApp.
• Familien, særligt fra børn, som er på arbejdsmarkedet, i skoler mv. og relationer i det lokale netværk. 
• Ressourcepersoner som såkaldte mellemled, der formidler viden fra myndigheder på forskellige sprog og via kanaler som egne radioudsendelser, i facebookgrupper, sms-tråde, kirker og moskeer og ved at være synlige profiler i miljøerne.
• Ophæng til det danske system. 

Samlet set er kortlægningens konklusioner, at informationsindsatsen til etniske minoritetsborgere bedst understøttes gennem følgende:

• Brug af visualiseringer via video, figurer, tegninger og mundtlig information med simple, forståelige budskaber, da en stor del af de etniske minoritetsgrupper responderer bedre på den type information end den skriftlige.
• Et fokus på at omsætte informationen til konkret hverdagsliv. Mange giver udtryk for, at de ikke har svært ved at forstå de basale retningslinjer som afstand, afspritning, men har svært ved at omsætte retningslinjer og anbefalinger til genkendelige hverdagssituationer.
• Formidling med afsæt i relation og tillid fra personer eller steder, som vurderes at være meget afgørende ift. de etniske minoritetsgruppers omsætning af viden. De etniske minoritetsgrupper giver udtryk for, at de informationer de får fra mellemled som fx ressourcepersoner og personer de har tillid til i miljøet, når bedre ud til dem og er mere forståelige. 
• Lokale initiativer i de miljøer, hvor de etniske minoritetsgrupper er. Det er både de institutionelle ophæng som daginstitution, skole, arbejdsplads, forvaltninger og jobcenter i kommunerne – men særligt de lokale initiativer i kommunerne såsom boligforeninger, væresteder, klubber og samlingssteder. Informationen er forankret lokalt, hvilket giver mulighed for at tale om, hvordan retningslinjerne konkret kan omsættes. Også her er det afgørende, at informationen kommer fra steder eller personer, som man har tillid til.