Slutevaluering af puljen 'Styrket sammenhæng for de svage ældre'
Evalueringen afslutter arbejdet med indsatsområdet fra handlingsplanen ’Styrket indsats for den ældre medicinske patient’ fra 2016.
Der var afsat i alt 82,4 mio. kr. til projekter der havde til formål at afprøve forskellige modeller for brug af kompetencer på tværs af kommuner, regioner og eventuelt almen praksis med henblik på at skabe større sammenhæng i indsatsen for de svageste ældre.
Den overordnede konklusion er, at de svage ældre har gavn af, at sammenhængen i deres forløb bliver styrket.
Evalueringen viser også, at samarbejdet bliver bedre mellem aktørerne, når man generelt afstemmer praksis mellem dem og indretter indsatserne omkring den ældre patient hensigtsmæssigt. For eksempel kan det være en god løsning at etablere specialfunktioner som tværgående stuegang og tværsektorielle geriatriske teams. Omvendt skal man være opmærksom på, at for mange specialfunktioner kan gøre organiseringen mere kompleks.
Endnu en fælles erfaring er, at det kræver en nem og løbende adgang til speciallægekompetencer for de sundhedsfaglige aktører i kommunen, hvis man vil sikre høj kvalitet, ligesom der skal være planlagt aftaler om situationer, hvor der skal samarbejdes om konkrete patienter.
Se evalueringen her: