Befolkningsundersøgelse: Danskernes hygiejnevaner 2021
Undersøgelsen kortlægger danskernes vaner i forhold til god hygiejne. Det gælder bl.a. håndvask, rengøring og i hvilken grad coronaepidemien har påvirket vores adfærd.
09 SEP 2022
Befolkningsundersøgelse: Danskernes hygiejnevaner 2021
Fakta fra undersøgelsen:
Danskerne har fået mere fokus på hygiejne
- 85 % af danskerne er “meget enig” eller “enig” i, at coronapandemien har gjort dem mere opmærksomme på, at god hygiejne er vigtigt for at undgå smittespredning i samfundet.
- 72 % af danskerne er “meget enig” eller “enig” i, at coronapandemien har medført, at de vasker deres hænder mere grundigt.
- 79 % af danskerne har svaret, at de holder mere afstand til andre i det offentlige rum
- 21 % af danskerne har svaret, at de gør mere rent
- Kun 7% af danskerne har svaret, at de ikke har ændret vaner efter coronapandemien
Forældre
- Hver tredje forældre har nogensinde sendt deres barn i institution med symptomer på sygdom
Til spørgsmålet ”Har coronapandemien ændret dine vaner?”, svarer
- 22 % af forældrene, at de holder oftere sine børn hjemme fra skole/daginstitution ved sygdomssymptomer, og
- 28 % af forældrene er mere opmærksomme på at hjælpe deres børn med håndhygiejne
Arbejde og sygdom
- 7 ud af 10 danskere er nogensinde taget på arbejde med symptomer på sygdom
- Det er oftere mænd, som tager på arbejde med symptomer på sygdom (3 ud af 4)
- Til spørgsmålet ”Har coronapandemien ændret dine vaner?” svarer 18 % af danskerne, at de arbejder oftere hjemme eller melder sig syg ved sygdomssymptomer.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1700 danskere af analyseinstituttet Norstat i perioden fra juli - august 2021