xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Anvendelsen af radioaktive lægemidler ved nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger i Danmark i 2009

12 JAN 2011
De årlige nuklearmedicinske opgørelser indsendes af alle de sygehusafdelinger, hvor der har været anvendt radioaktive stoffer til medicinsk brug i det forløbne år. Hvert år indberettes data for nuklearmedicinske undersøgelser og behandlinger samt en oversigt over nuklearmedicinsk apparatur. 

I alt blev der udført 124.813 nuklearmedicinske undersøgelser i 2009. Det er en stigning på 2 % i forhold til 2008, hvor der blev foretaget 122.350 undersøgelser. Stigningen i forhold til 2006 er på 14 %, mens stigningen er på 44 % i forhold til 2000.