xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Diagnostik og behandling af obstruktiv søvnapnø - en medicinsk teknologivurdering

10 MAJ 2006

Obstruktiv søvnapnø er en udbredt sygdom. I danske befolkningsundersøgelser er fundet, at ca. 10-15 % mænd og 5-8% kvinder i alderen 40-60 år har obstruktiv søvnapnø. En del af disse udviser ikke symptomer, mens symptomgivende søvnapnø findes hos ca. 4% af voksne mænd og ca. 2% af voksne kvinder.

Obstruktiv søvnapnø er stærkt forbundet med overvægt. Endvidere udviser patienter med obstruktiv søvnapnø og andre søvnrelaterede respirationsforstyrrelser en væsentlig overrepræsentation af en række sygdomme sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Der er sammenhæng mellem obstruktiv søvnapnø og folkesygdomme som eksempelvis hypertension, kardiovaskulær sygdom og diabetes, og obstruktiv søvnapnø er forbundet med øget morbiditet og mortalitet. Søvnapnø er ofte knyttet til sociale problemer på grund af manglende udhvilethed, dagtræthed og søvnanfald. Dette kan have konsekvenser for familie – og arbejdsliv

Formater: