NGO’er og foreninger kan nu søge om midler til sundhedsfremme og forebyggelse
Landsdækkende non-profit foreninger og organisationer kan nu søge om penge til projekter og aktiviteter, der kan supplere eller støtte deres arbejde med at fremme sundhed og forebygge sygdom.
Sundhedsstyrelsen åbner i dag for ansøgninger til ’Puljen for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse’ for 2024-2026. Det er primært non-profit foreninger og organisationer, der kan komme i betragtning til at modtage tilskud i et eller tre år.
De modtagende foreninger og organisationer skal have beskrevet i deres vedtægter, at de arbejder med forebyggelse og sundhedsfremme, og modtagernes aktiviteter skal følge Sundhedsstyrelsens overordnede anbefalinger eller målsætninger for det enkelte område.
”Ansøgningspuljen har et bredt sundhedsfremmende og forebyggende sigte, og vi håber, at rigtig mange forskellige foreninger og organisationer i lighed med tidligere år har lyst til at søge om tilskud fra puljen,” siger Niels Sandø, enhedschef i i Sundhedsstyrelsen.
Der er 49,9 millioner kr. til udmøntning i 2024-2026, under forudsætning af at Finanslov 2024 bliver vedtaget. Heraf er der allerede afsat 8,65 mio. kr. til foreninger og organisationer med faste bevillinger på Finansloven.
Under indsatsområdet ”Monitorering på sundhedsområdet” kan forskningsinstitutioner ansøge om midler, såfremt de har dokumenteret erfaring med monitorering.
Ansøgningsfristen er onsdag den 8. november 2023 kl. 12.00
Der bliver givet tilskud til konkrete aktiviteter og ikke til generel drift.
Der kan søges om penge til indsatser inden for følgende områder
Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen
Vores pressemeddelelser og nyheder er opdelt i otte temaer, og du har selv mulighed for at tilpasse nyhedsstrømmen fra os, så du kun modtager nyheder, der handler om de emner, du er mest interesseret i.
Se overblikket og tilmeld dig vores nyhedstemaer
Hvis du i forvejen modtager nyheder fra Sundhedsstyrelsen, kan du ændre dit abonnement ved at gå ind på en af de e-mails, du har fra Sundhedsstyrelsen og klikke på 'Opdater tilmeldinger' eller 'Afmeld'.
Denne nyheds temaer: