xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Seponeringslisten skal opdateres

Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen har sendt en opdateret version af Seponeringslisten i offentlig høring.

19 JUN 2023

Årets høringsversion af Seponeringslisten lægger op til at opdatere seponeringsbudskaber om beroligende lægemidler og antipsykotika, samt at tilføje gabapentinoider som ny stofgruppe. Derudover lægges der op til, at kinin udgår fra Seponeringslisten.

”Udover den sædvanlige gennemgang af eksisterende budskaber har vi ved dette års opdatering tilføjet nye seponeringsbudskaber på baggrund af vores nye nationale kliniske anbefalinger for beroligende lægemidler ved nyopstået angst- og urosymptomer. Med udgangspunkt i de nye anbefalinger er seponeringsanbefalingen for antipsykotika opdateret, og vi har tilføjet en ny for pregabalin, som også omfatter seponeringsbudskaber for smertebehandling,” siger forperson for arbejdsgruppen Simon Tarp. 

Seponeringslisten er et beslutningsstøtteværktøj til medicingennemgang, som er målrettet læger og andre sundhedsfaglige personer. Seponeringslisten kan bruges som hjælp, når for eksempel praktiserende læger overvejer, om specifik medicinsk behandling af deres patienter bør fortsætte eller ophøre. 

Seponeringslisten samler og videregiver nationale lægemiddelanbefalinger, som er udarbejdet af lægevidenskabelige selskaber, danske myndigheder og andre danske organisationer, på en let og overskuelig måde.

Seponeringslisten er udarbejdet af IRF i Sundhedsstyrelsen i samarbejde med repræsentanter fra Dansk Selskab for Geriatri, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Forskningsenheden for almen praksis, Dansk Selskab for Multisygdom og Polyfarmaci, Odense Deprescribing Initiative og de fem regioner.

Anbefalingerne er i høring frem til mandag den 14. august 2022 kl. 12.00 via Høringsportalen

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen

Vi har udskiftet det system, som vi udsender nyheder og pressemeddelelser med.

 

Vores pressemeddelelser og nyheder er nu opdelt i otte temaer, og du har selv mulighed for at tilpasse nyhedsstrømmen fra os, så du kun modtager nyheder, der handler om de emner, du er mest interesseret i.

 

Se overblikket og tilmeld dig vores nyhedstemaer

 

Hvis du i forvejen modtager nyheder fra Sundhedsstyrelsen, kan du ændre dit abonnement ved at gå ind på en af de e-mails, du har fra Sundhedsstyrelsen og klikke på 'Opdater tilmeldinger' eller 'Afmeld'.

 

Denne nyheds temaer:

 

Nyt fra IRF om lægemidler