Vi har klaret 2. bølge godt med et robust sundhedsvæsen
Sundhedsstyrelsen følger aktiviteten i sundhedsvæsenet under COVID-19 epidemien tæt. Under 2. bølge af epidemien var der et fald i aktiviteten på flere områder, men op til vinterferien i uge 7 begynder aktiviteten gradvist at stige.
| OBS! I denne nyhed henvises til tal fra kvartalsrapporten ’Monitorering af forløbstider på kræftområdet, 1.-4. kvartal 2020’. Kvartalsrapporten er pr. 19/5 2021 under revision, og tallene er derfor muligvis ikke retvisende. Der tages således forbehold for afsnit i nyheden vedr. det samlede antal udredninger i pakkeforløb i 2020 samt udredninger, der førte til en kræftdiagnose i 2020. |
Frem til årsskiftet og i de første uger af 2021 var aktiviteten i almen praksis stort set på samme niveau som før epidemien. På sygehusene har der været en nedgang i aktiviteten på stort set alle områder under 2. bølge i takt med, at flere patienter med COVID-19 blev indlagt, men nedgangen har været mindre, end den vi så under 1. bølge i foråret 2020, og i ugerne op til vinterferien kom aktiviteten op igen.
Det fremgår af den nyeste version af monitoreringsrapporten, som er den 8. i rækken.
”Sygehusene har formået at være åbent for flest mulige patienter her under epidemiens 2. bølge, og det viser, at vi har et robust sygehusvæsen, der både har kunnet håndtere mange patienter med COVID-19 og samtidig fortsætte med at tage imod mange andre patienter. Da epidemien var på sit højeste under 2. bølge, var sygehusvæsenet presset, og mange patienter med andre sygdomme måtte få udskudt sin planlagte tid til udredning eller behandling, men kapaciteten har løbende kunnet tilpasses, så den blev udnyttet bedst muligt”, siger enhedschef Charlotte Hosbond.
Fokus på kræftområdet
Mens der har været perioder under epidemien, hvor færre er blevet henvist til kræftpakkeforløb, så viser en samlet opgørelse over udredninger i pakkeforløb, at der var lige så mange patienter, der blev udredt i et pakkeforløb i 2020, som i 2015-2018. Samtidig var antallet af udredninger i pakkeforløb, der førte til en kræftdiagnose, på samme niveau i 2020 som i 2015-2018.
”Man skal passe på med at konkludere for entydigt på tallene, for der er en række forbehold, men det tyder på, at der samlet set i 2020 har været undersøgt og udredt lige så mange patienter i kræftpakkeforløbene som i årene før epidemien”, siger Charlotte Hosbond.
Screeningsprogrammer og psykiatriområdet kræver særlig opmærksomhed
Data fra rapporten tyder på, at der er behov for en opmærksomhed på især screeningsprogrammer og det psykiatriske område. Særligt brystkræftscreening har været påvirket af nedsat aktivitet under epidemien, og for både screening for bryst- og livmoderhalskræft var der et fald i de seneste opgørelsesuger.
Rapporten peger også på, at børn og unge med psykiske lidelser i højere grad end normalt blev indlagt i januar og de første uger af februar. Sundhedsstyrelsen vil se nærmere på, hvad det kan være et udtryk for.
Sundhedsstyrelsen vil fortsætte monitoreringen af aktiviteten i sundhedsvæsenet, mens der igennem et ekspertpanel i Danske Regioner, som Sundhedsstyrelsen indgår i, vil blive set på epidemiens konsekvenserne for folkesundheden.
Om rapporten
Denne ottende rapport beskriver, hvordan aktivitetsniveauet har været på sundhedsområdet i perioden fra uge 44 i 2019 og frem til uge 3 2021 for almen praksis, og fra uge 44 i 2019 til uge 7 i 2021 for sygehusvæsenet.
Rapporten: Monitorering af aktivitet i sundhedsvæsenet - 8. rapport (april 2021)