Behandling med lægeordineret heroin har nu eksisteret i 10 år
Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en evaluering af behandlingen med lægeordineret heroin. Rapporten viser blandt andet, at der er en stor variation i behandlingstilbuddene, og at flere patienter forlader behandlingen undervejs.
Behandling med lægeordineret heroin (diacetylmorphin) har været tilbudt som en del af rusmiddelbehandlingen i 10 år. Behandling har siden 2010 gjort det muligt for patienter at give sig selv indsprøjtninger med heroin, mens de blev overvåget af sundhedsfagligt personale. Siden 2013 har det desuden været muligt at få heroinen som tablet.
Evalueringen har undersøgt, hvilken virkning behandlingen har haft på patienternes sundhed, samt set på behandlingen på landets 5 heroinklinikker. Blandt andet viser evalueringen, at mange patienter lader sig udskrive fra behandlingen, blandt andet fordi de ønsker at blive stoffrie, eller fordi de går over til anden behandling.
”Behandlingsordningen har ikke helt levet op til forventningerne på alle parametre. Vi kan blandt andet se, at færre patienter end forventet modtager behandlingen, og at endnu færre bliver i behandlingen efter de er startet. På den positive side ser vi dog også, at heroinklinikerne hjælper med behandling af patienternes mange andre sygdomme, hvilket er et nødvendigt sikkerhedsnet for denne patientgruppe,” fortæller enhedschef Niels Sandø.
Substitutionsbehandling med lægeordineret heroin
Sundhedsstyrelsens skøn over antallet af stofbrugere fra 2019 viser, at der på landsplan er 20.000 personer, der har, hvad der kan betegnes som et ”højrisiko forbrug af opioider”. På landsplan er 7000 patienter indskrevet i substitutionsbehandlingen for opioidafhængighed, og aktuelt er cirka 250 i heroinbehandling.
Ordningen med behandling af heroin via tabletter blev indført i 2013 for at imødekomme de patienter, som ikke kan eller ønsker at indsprøjte den lægeordinerede heroin. Evalueringen viser dog, at patienterne ikke tager imod behandlingen med tabletter i den grad, som man havde håbet. Den generelle tilbagemelding er, at heroin som tablet ikke på forsvarlig vis giver den rus, som patienterne også søger.
”Det er vigtigt, at vi favner bredt, og at vi får etableret en behandling, som flere patienter kan indgå i, ligegyldigt om de ryger, sniffer eller giver sig selv en indsprøjtning med stofferne forud for behandlingen” siger Niels Sandø.
Evalueringen viser også, at der er meget stor forskel på, hvilke behandlingstilbud de fem klinikker tilbyder, og hvordan de er bygget op. Derfor understreger evalueringen, at der er behov for at se på, om der kan komme en større ensretning i de nationale tilbud, så de får en mere ensartet kvalitet.
”For at ensarte behandlingstilbuddene har vi valgt at se på muligheden for at etablere et miljø, hvor de læger, der varetager behandlingen, kan udveksle erfaringer og idéer. Det, håber vi, kan hjælpe til, at gode behandlingsidéer ikke går tabt, og hjælpe til at sikre en større ensrettet kvalitet af landets behandlingstilbud,” afslutter Niels Sandø.
Sundhedsstyrelsen planlægger at nedsætte en følgegruppe, som skal se på etablering af et sparringsmiljø på tværs af landets heroinklinikker. Formålet med at inddrage behandlernes erfaringer i højere grad er at kunne tilbyde en behandling, der er målrettet den enkelte patients behov, og derved sikre at flest mulige patienter tager imod og fortsætter i den tilbudte behandling.
Sygdomsmønster blandt brugere af ordningen med lægeordineret heroin
Halvdelen af de personer, der indgår i behandlingen, lider af somatiske sygdomme, der stammer fra deres injektionsforbrug af stoffer. For de flestes vedkommende er det hepatitis C, som de lider af. Desuden lider knap 70 procent af de personer, der bliver indskrevet i behandlingen, af en eller flere psykiske lidelser. Patienternes selvvurderede helbred er generelt og ikke overraskende betydeligt dårligere end i befolkningen generelt, og de patienter, der indgår i længerevarende behandling, får et dårligere helbred, mens de er i behandlingen.