Hjælp til kvinder med urininkontinens

Urininkontinens, også kendt som ufrivillig vandladning, er et almindeligt problem hos kvinder i alle aldre, som kan påvirke livskvaliteten betydeligt hos den enkelte kvinde.

For mange kvinder er problemerne med urininkontinens et tabubelagt emne, og undersøgelser viser, at der gennemsnitligt går syv år fra symptomerne viser sig, til kvinden opsøger professionel rådgivning.

I den opdaterede retningslinje bliver det anbefalet, at kvinder med ufrivillig vandladning i forbindelse med hoste, nys, løft og anden fysisk aktivitet (stress urininkontinens) og samtidigt behov for kirurgisk behandling bør tilbydes en slyngeoperation, hvor slynges lægges under urinrøret og føres ud til kønsbenet (retropubisk midturethral slynge) frem for en operation hvor slynges føres ud til lårets inderside (transobturator midturethral slynge).

”Når man anbefaler, at kvinden skal have indopereret retropubisk midturethral slynge frem for transobturator midturethral slynge, er det, fordi der er kommenet ny viden om komplikationerne ved brug af de to typer af midturethral slynger. Arbejdsgruppen vurderede, at kroniske bensmerter som følge af transobturator midturethral slynge havde væsentlig større negative konsekvenser for kvinden end periopertiv blæreperforation som følge af retropubisk midturethral slynge,” siger formand for arbejdsgruppen Claus Malta Nielsen fra Sundhedsstyrelsen.

Retningslinjen er også blevet opdateret, fordi der er kommet ny viden om effekten af superviseret bækkenbundstræning overfor vanlig behandling. Til kvinder med urininkontinens kan man overveje at tilbyde superviseret bækkenbundstræning, da det kan forbedre livskvaliteten, samtidigt med at de ufrivillige vandlandinger bliver færre.

Retningslinjen indeholder anbefalinger for udvalgte kliniske problemstillinger og kan ikke stå alene. Den skal ses i sammenhæng med øvrige retningslinjer, vejledninger, forløbsbeskrivelser mv. på området.

NKR: Urininkontinens hos kvinder