xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Supplerende indberetninger til de maksimale ventetider for marts 2018

Regionerne har meldt ind, hvor mange kræftpatienter, der valgte at vente længere på en tid til at blive udredt eller behandlet på deres primære sygehus. Undersøgelsen er foretaget blandt patienter med udvalgte, tidskritiske kræftformer. I alt har 9 patienter valgt at vente i marts måned.

25 APR 2018

Regionerne har meldt ind, hvor mange kræftpatienter, der valgte at vente længere på en tid til at blive udredt eller behandlet på deres primære sygehus. Undersøgelsen er foretaget blandt patienter med udvalgte, tidskritiske kræftformer. I alt har 9 patienter valgt at vente i marts måned. 

Sundhedsministeren har besluttet, at regionerne frem til juni 2018 skal melde ind til Sundhedsstyrelsen, hvor mange patienter inden for udvalgte kræftformer der valgte at vente længere på en tid til udredning eller behandling på deres primære sygehus i stedet for at tage mod et tilbud på et andet sygehus. 

Sundhedsstyrelsen har modtaget 9 supplerende indberetninger fra regionerne for marts 2018. De fordeler sig sådan:

 

 

Kræft i bugspytkirtlen

Lungekræft

 

Ventetid til operation efter afsluttet udredning

Ventetid til udredning ved mistanke om kræft

Ventetid til operation fra afsluttet udredning

Region Hovedstaden

9

-

-

 

”De supplerende indberetninger for marts 2018 viser, at Region Hovedstaden endnu ikke er kommet i mål med at sikre, at der er en tilstrækkelig operationskapacitet til at operere patienter med kræft i bugspytkirtlen. Derfor følger Sundhedsstyrelsen fortsat udviklingen på området tæt, og vi forventer, at den nødvendige kapacitet er plads inden for de kommende måneder”, siger enhedschef Janet Samuel.

Region Hovedstaden har oplyst, at de er ved at opbygge ekstra kapacitet for at kunne behandle patienter med bugspytkirtelkræft inden for de maksimale ventetider. Regionen har desuden oplyst til Sundhedsstyrelsen, at de forventer, at kapaciteten er tilstrækkeligt opbygget ved starten af 2. kvartal 2018.

 

 

Om de supplerende indberetninger

Sundhedsministeren indførte fra d. 1. oktober 2017 en supplerende indberetningspligt til de maksimale ventetider. Med de supplerende indberetninger oplyser regionerne om tilfælde for udvalgte kræftformer, hvor patienter har valgt at vente længere end de maksimale ventetider foreskriver. Modsat indberetninger vedrørende de maksimale ventetider, er der ikke tale om lovoverskridelser ved supplerende indberetninger.

Oversigt over supplerende indberetninger