Nye anbefalinger for hjertesygdom skal sikre smidige patientforløb

Sundhedsstyrelsen udgiver nye anbefalinger for hjertesygdom. Anbefalingerne beskriver som noget nyt det samlede forløb, som patienter kommer igennem, lige fra mistanken opstår til opfølgningen på behandlingen. De nye faglige anbefalinger erstatter de tidligere hjertepakker.  

De nye anbefalinger ser på det samlede patientforløb, fra man som patient oplever symptomer og går til egen læge, til man er undersøgt og behandlet og får rehabilitering og opfølgning på behandlingen. Som noget nyt indgår patienter, der lider af hjerterytmeforstyrrelser, også i anbefalingerne. Dermed omfatter hjerteanbefalingerne nu hovedparten af de patienter, som får påvist en hjertesygdom, der ikke opstår akut.  

En større ændring i forhold til hjertepakkerne er også, at det tidsmæssige forløb ikke længere er ens for alle patienter: 

”Med de nye anbefalinger lægger vi op til, at det er lægens faglige vurdering, der afgør, hvilket tidsforløb den enkelte patient bliver tilbudt, frem for fastlagte tidsforløb der er ens for alle. Det giver bedre mulighed for, at lægerne kan tilrettelægge forløbet efter den enkelte patient og dennes behov. Patienternes rettigheder i forhold til udredning og behandlingsret gælder selvfølgelig fortsat,” siger enhedschef Janet Samuel.

De lægefaglige selskaber har allerede udført et stort arbejde for at beskrive retningslinjer for den bedste behandling. Anbefalingerne bygger videre på dette arbejde og har primært fokus på selve organisationen. 

”Vi vil gerne anerkende det store arbejde, som de faglige selskaber i en årrække har lavet blandt andet i form af deres behandlingsvejledninger. Det har gjort, at udredning, behandling og opfølgning for mennesker med hjertesygdom er af høj kvalitet i dag, og derfor er det også dette veludviklede faglige grundlag, som vores anbefalinger bygger på. Fokus i det her arbejde har derfor været på at beskrive overgangene i patientens forløb, som er der, hvor der kan være udfordringer. Anbefalingerne skal dermed være med til at skabe bedre sammenhæng for patienterne i hele forløbet og sikre, at der er smidige overgange med en klar opgavefordeling og kommunikation mellem de sundhedsprofessionelle”, siger Janet Samuel.

I de senere år er der sket en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor flere opgaver bliver varetaget tættere på borgeren og dennes hverdagsliv. Anbefalingerne følger udviklingen ved at anbefale, at rehabilitering som udgangspunkt foregår i kommunen. Derigennem er det også muligt at sikre, at der er sammenhæng med andre kommunale indsatser. En af de opgaver, der fremover i højere grad skal varetages af kommunen, er fysisk træning. Alle patienter vil dog, inden de går i gang med et forløb med fysisk træning, være vurderet af en læge, da en ganske lille gruppe kan have særlige træningsbehov eller eventuelle risici forbundet med den fysiske træning.

”For langt de fleste patienter vil den fysiske træning kunne varetages af kommunen, og det er afspejlet i vores anbefalinger. Kommunerne har gennem en årrække arbejdet med at etablere tilbud til borgere med kronisk sygdom, og flytningen af rehabiliteringsindsatser på hjerteområdet er allerede sket i nogle dele af landet med rigtig gode resultater. Det viser sig bl.a. ved, at der er flere borgere, der deltager i den fysiske træning, efter at tilbuddet er flyttet ud i kommunen. Vi vil følge denne udvikling tæt”, siger Janet Samuel. 

Anbefalinger: Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom