xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Ældre borgere oplever markante forbedringer efter rehabiliteringsforløb

Når ældre borgere gennemfører helhedsorienterede rehabiliteringsforløb, der er tilrettelagt ud fra deres egne mål for forløbet og koordineret af en forløbsansvarlig, bliver deres funktionsevne forbedret markant. Samtidig er de i overvejende grad tilfredse med forløbene.

27 JUN 2017

Når ældre borgere gennemfører helhedsorienterede rehabiliteringsforløb, der er tilrettelagt ud fra deres egne mål for forløbet og koordineret af en forløbsansvarlig, bliver deres funktionsevne forbedret markant. Samtidig er de i overvejende grad tilfredse med forløbene. Det viser en evaluering af 337 gennemførte rehabiliteringsforløb i Slagelse og Syddjurs kommuner.

Når en ældre borger henvender sig til kommunen for hjælp til personlig pleje eller praktisk hjælp, skal kommunen starte med at vurdere, om borgeren skal tilbydes et rehabiliteringsforløb, der kan forbedre borgerens funktionsevne.

”Kommunerne har tidligere haft mange forskellige tilgange til, hvordan rehabiliteringsforløb for ældre kan foregå. Derfor har vi i samarbejde med en række eksperter og kommuner udviklet en model for rehabiliteringsforløb. Den model er nu afprøvet i Slagelse og Syddjurs kommuner og evalueret af SFI. Vi kan se, at det har givet gode resultater”, siger Lone Thomsen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Se model for rehabiliteringsforløb i ”Håndbog i rehabiliteringsforløb på ældreområdet”, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i marts 2016.

Resultaterne viser blandt andet en signifikant forbedring af, hvordan borgerne fungerer fysisk, for eksempel ændringer i at kunne gå og stå. Forbedringer ses både objektivt, når vi måler deres funktionsevne, og subjektivt, når borgerne selv skal vurdere forandringerne.

Borgerens langsigtede mål i forløbet bliver brugt til at motivere undervejs. De kortsigtede mål er et skridt på vejen til at nå det langsigtede mål. En mand på 79 år fortæller for eksempel, at hans langsigtede mål var, at han igen selv kunne bruge trapperne, så han kunne komme ud og få lidt frisk luft eller gå til købmanden. For at nå det mål havde han i samarbejde med den forløbsansvarlige aftalt først at træne det at kunne komme ud på badeværelset, og først efterfølgende ned af trapperne.

Oversigt over rehabiliteringsområdet

Sundhedsstyrelsen har også fået udarbejdet en oversigtsrapport, der sammenfatter 24 danske studier af rehabilitering på ældreområdet. Studierne peger i retning af, at det er muligt at reducere de kommunale omkostninger ved en målrettet indsats med rehabilitering.

”De to rapporter giver samlet et godt grundlag for at sige, at systematiske og målrettede rehabiliteringsforløb for ældre mennesker er til gavn for både borgerne selv og for medarbejdernes arbejdsglæde. Oversigtsrapporten peger desuden i retning af, at rehabilitering også er godt for økonomien i kommunerne. Samtidig kan vi se, at kommunerne arbejder meget forskelligt, og at der derfor er basis for i højere grad at dele viden og erfaringer på tværs af kommunerne”, siger sektionsleder Lone Thomsen.

Udgivelser

Rehabilitering på ældreområde. Hvad fortæller danske undersøgelser os om kommunernes arbejde med rehabilitering i hjemmeplejen?

SFI: Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af en model for rehabiliteringsforløb i to kommuner