xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Kort om melatonin og søvnforstyrrelser hos børn

Rationel farmakoterapi nr. 4, 2017

Af Marlene Øhrberg Krag, IRF

Melatonin dannes hos mennesker i hjernens corpus pineale og i øjets retina og inducerer søvnighed. Produk-tionen af melatonin varierer over døgnet og hæmmes kraftigt af lys.

Melatonin anvendes primært til udredning og behandling af søvnforstyrrelser, som hos børn fx forekommer som følgetilstand til børne- og ungdomspsykiatriske lidelser, hyppigst opmærksomhedsforstyrrelse og autisme.

I perioden 2011-2015 er antallet af børn, der får udskrevet melatonin på recept i Danmark, steget med 81% fra 4.631 til 8.392 børn. Der er ikke umiddelbart nogen enkeltstående forklaring på denne stigning. I 2015 havde 86% af de børn og unge, der får udskrevet recept på melatonin enten, hvad der vurderes at være en relevant diagnose i Landspatientregisteret, eller fik anden medicin, der kunne indikere en relevant diagnose ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser. Drenge indløser hyppigere end piger recept på melatonin, mens den største stigning i forbrug i perioden 2011-2015 ses hos piger i aldersgruppen 15-17 år.Den hyppigst anvendte lægemiddelform er magistrelt fremstillet melatonin. Melatonin findes også i lægemidlet Circadin, men dette er kun godkendt til anvendelse hos personer over 55 år, og anvendelsen til børn er derfor off-label. Der mangler undersøgelser, hvor man belyser, hvilken dosis af melatonin der bør anvendes i behandlingen af børn.

Lægemiddelstyrelsen lavede i 2016 en litteraturgennemgang om bivirkninger hos børn og unge ved anvendelse af melatonin. Heri beskrives det, at den eksisterende litteratur indikerer, at behandling med melatonin har milde og typisk forbigående bivirkninger hos børn og unge i form af hovedpine, svimmelhed, søvnighed og kvalme. Dog er studierne på området af kort varighed, og der indgår kun få børn i dem. Langtidseffekten ved behandling af børn med melatonin er derfor fortsat sparsomt belyst.

Behandling af børn og unge med melatonin

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om behandling af børn og unge med psykiske lidelser er det en børne- og ungdomspsykiatrisk opgave at vurdere, om et barn eller en ung under 18 år har behov for medikamentel behandling i forbindelse med psykiatrisk lidelse. Den fortsatte medicinske behandling kan varetages af den praktiserende læge efter konkret aftale og i samarbejde med speciallægen. Det er oftest en hospitalslæge, der ordinerer et barns første recept på melatonin, men i ca. 30% af tilfældene er det en praktiserende læge. På baggrund af de tilgængelige data er det ikke muligt at se, om disse praktiserende læger forud for ordinationen har været i kontakt med en børne- og ungdomspsykiater.

Generelt bør man være tilbageholdende med at anvende lægemidler til behandling af børn, og sovemedicin bør ikke være førstevalg i behandlingen af børn og unge med søvnproblemer. Hvis der vurderes at være behov for at ordinere sovemedicin som melatonin, skal der forud herfor være foretaget søvnregistrering over en periode på minimum 14 dage.

Før behandling med melatonin for søvnforstyrrelser overvejes, skal søvnhygiejniske tiltag være grundigt afprøvet. Som del af dette er det vigtigt, at børnene ikke udsættes for blåt lys fra elektroniske medier, som tablets og mobiltelefon, lige før sengetid, da dette er påvist at påvirke kroppens endogene produktion af melatonin og kan bidrage til søvnløshed. Andre tiltag som anvendelse af en kugle- eller kædedyne kan i nogle tilfælde have god effekt på søvnbesvær hos børn og unge.

Kugle- og kædedyner kan anses både som behandlingsredskab og som hjælpemiddel, og dette er afgørende for, om det er regionen (behandlingsredskab) eller kommunen (hjælpemiddel), der har leverings- og betalingsansvar. Behandlingsredskaber er redskaber mv., som patienten forsynes med som en naturlig del af behandlingen på et sygehus eller i en speciallægepraksis. Regionerne har leverings- og betalingsansvaret i forbindelse med anvendelse af behandlingsredskaber. Som praktiserende læge kan man vurdere, at et barn med særligt søvnbesvær, ud fra en helhedsvurdering baseret på sygdommens sværhedsgrad og kompleksitet, bør henvises til børne- og ungdomspsykiatrisk vurdering. I forbindelse med en specialistvurdering kan det vurderes om der er behov for kugle- og kæde dyner, hvilket i den forbindelse kan udleveres som et behandlingsredskab.

Opdateret 11 APR 2017