Tilskud til tandbehandling for udvalgte patientgrupper (§166-ordningen)
Lovgivning vedr. tilskud til tandbehandling for udvalgte patientgrupper (§166- ordningen) er pr 1. juli 2024 ændret. Her er link til den nye lovgivning:
Bekendtgørelse om Tandpleje BEK nr. 871 af 26/06/2024
Sundhedsstyrelsen er aktuelt ved at opdatere Sundhedsstyrelsens vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje fra 2023 der angiver principperne for indhold i tilskudsordningen (§ 166-ordningen). Det forventes at vejledningen udgives d. 1. oktober 2024.
Indhold af Sundhedsstyrelsens hjemmeside vedr. Tilskud til tandbehandling for udvalgte patientgrupper (§166-ordningen) er som følge af lovændring under opdatering.
Regionen skal efter sundhedslovens § 166 yde et særligt tilskud til tandpleje til:
- Kræftpatienter, der enten på grund af strålebehandling i hoved- eller halsregionen eller på grund af kemoterapi, har betydelige dokumenterede tandproblemer
- Personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom, har betydelige dokumenterede tandproblemer
- Personer med medfødte sjældne sygdomme, der som følge heraf har betydelige dokumenterede tandproblemer.
Sundhedsstyrelsens vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje 2023 angiver principperne for indhold i tilskudsordningen.
Vejledning om Den Regionale Tandpleje
Den Regionale Tandpleje: Vejledning for omfanget af og kravene til den regionale tandpleje