Engelsk

Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin)

Orientering til kommuner om satspulje ”Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin) 2017-2019”

Der er med satspuljeforliget 2017-2020 afsat 26,5 mio. kr. i perioden 2017-2019 til ”Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin)”.

Midlerne overføres til kommunerne som bloktilskud. De nærmere krav til satspuljen er en del af udmøntningsaftalen om Kræftplan IV mellem regeringen, Danske Regioner og KL, hvor det bl.a. er specificeret, at muligheden for vederlagsfri udlevering til den enkelte borger er betinget af, at borgeren samtidigt følger et kommunalt rygestopforløb samt at de 26,5 mio. kr. skal bruges til vederlagsfri udlevering rygestopmedicin. Satspuljemidlerne kan således ikke benyttes til at dække eksisterende eller nye kommunale udgifter til rygestopforløb eller andre heraf afledte udgifter. 

Midlerne for 2017 (12 mio. kr.) tilgår kommunerne som del af det kommunale bloktilskud i 4. kvartal 2017. Men kommunerne kan med fordel allerede nu gå i gang med opgaven. Det er kommunens ansvar, at de tildelte midler benyttes til det, som de er givet til. Der er mulighed for at benytte både håndkøbspræparater (NRT) og receptpligtig rygestopmedicin.

Rapporter

Afsluttende evaluering: Hjælp til rygestop til særlige grupper (rygestopmedicin) - evaluering

Vejledning fra Lægemiddelstyrelsen: Vederlagsfri udlevering af lægemidler

Inspiration fra puljen Forstærket indsats over for storrygere 2014-2017

Baggrund 

Forskning viser, at kun 4 procent af nikotinafhængige rygere, der stopper uden brug af professionel rådgivning eller rygestopmedicin, har succes med at holde deres rygestop, mens 20 - 30 % har succes, når de stopper med en kombination af professionel rådgivning og rygestopmedicin. En analyse udført af Rygestopbasen viser samme mønster, nemlig at der er en positiv signifikant sammenhæng mellem det at være røgfri ved kursusafslutning og ved 6 måneders opfølgning, og om borgeren har anvendt rygestopmedicin (p<0.0001).

I de kommunale projekter under puljen ”Forstærket indsats over for storrygere”, hvor det er et krav at deltage i et kommunalt rygestopforløb for at kunne vederlagsfri rygestopmedicin, siger 82 - 100 % af de deltagende borgere ja tak til tilbuddet. 70 % af storrygerne, der gennemfører rygestopkurser i indsatsen, er røgfrie 6 måneder efter kursusafslutning. Til sammenligning havde den generelle indsats på landsplan i 2014 et stoprateniveauet på 54 % 6 måneder efter kursusafslutning. 

Målgruppe

Puljens primære målgruppe er nikotinafhængige rygere, der er socialt eller økonomiske udsatte. Tal fra 2016 viser, at 16 procent af danskerne ryger dagligt (17 procent af kvinderne, 15 procent af mændene), 7 procent af danskerne ryger 15 cigaretter eller mere dagligt (storrygere) og 49 procent af de kvinder, der ryger dagligt, oplever sig som meget afhængige af nikotin. For mændene er tallet 36 procent. Netop de rygere, der oplever stærk afhængighed, har brug for en håndsrækning. 

I puljen ”Forstærket indsats over for storrygere”, hvor der ligeledes gives mulighed for vederlagsfri rygestopmedicin ved deltagelse i kommunalt rygestopforløb, er målgruppen storrygere (≥ 15 cigaretter pr. dag). På tværs af kommunepuljen er deltagerne karakteriseret ved at være storrygende borgere, der har røget i mere end 40 år. Der er flest ældre 60 + og også mange i 50’erne. Den største andel (ca. 40 %) er i beskæftigelse. Indsatsen formår at opfange en stor andel af storrygere med kort uddannelse. 

Det anbefales, at kommunerne indgår samarbejde med almen praksis og sygehuse om direkte henvisning af rygere til rygestop i kommunen, fx ved anvendelse af den elektroniske henvisning til kommunale forebyggelsestilbud. 

Beløbsstørrelse

Der er ikke en eksakt viden om hvor stort et beløb, der er tilstrækkeligt for, at det fungerer som et motivations- og fastholdelseselement. Erfaringer fra den igangværende pulje ”Forstærket indsats over for storrygere” peger på, at 900 kr. ex. moms per borger er nok til både at øge rekrutteringen og rygestopraten efter 6 måneder. 

Tabellen nedenfor er fra midtvejsevalueringen af puljen ”Forstærket indsats over for storrygere”, og den viser, hvor stor en andel af storrygere, der siger ja tak til at vederlagsfri rygestop-medicin, hvordan fordelingen er mellem nikotinerstatning (NRT) og receptpligtig rygestopmedicin samt det gennemsnitlige beløb pr. deltager i puljen.


Udleveringsmodel

Udlevering af vederlagsfri rygestopmedicin bør kun ske, hvis borgeren samtidig følger et rygestopforløb hos kommunen, der lever op til anbefalingerne i publikationen Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Deltagelse bør være et minimumskrav for at modtage vederlagsfri rygestopmedicin. Det anbefales derfor, at værdibeviser gives af flere omgange, afstemt i forhold til varigheden af kommunens rygestopforløb, se nærmere herom i afsnit om værdibeviser.  

Med ”kommunemodellen” administreres udlevering af værdibeviser af kommunen, og rygestoprådgiveren foretager en konkret vurdering ift behovet hos den enkelte borger. Borgere, hvor receptpligtig rygestopmedicin vurderes relevant, henvises til egen læge for at få recept. Identifikation af borgere, som kan få udleveret et værdibevis til rygestopmedicin, foregår i forbindelse med 1. rygestopsamtale, hvor rygevanerne kortlægges.

Værdibevis, kuponer, voucher

Ved at benytte værdibeviser skal borgeren ikke have kontanter i hånden fra kommunen, selv lægge penge ud eller søge om refusion. Rygestoprådgiveren udleverer et værdibevis ifm. med et rygestophold, som borgeren kan udløse på et af kommunens apoteker. Med denne model betaler kommunen direkte til apoteket, se mere om forslag til samarbejdet i afsnittet om samarbejdsparter. 

Forslag til oplysninger på et værdibevis:

  • rygestopholdnummer
  • CPR-nr
  • Navn
  • beløb 
  • eventuel anbefaling til type rygestopmiddel
  • underskrift fra rygestoprådgiveren eller kommunalt stempel

De nærmere oplysninger skal naturligvis aftales med apotekerne, der modtager værdibeviserne.

For at sikre, at borgeren følger et rygestophold, anbefales det, at borgeren som udgangspunkt kun får udleveret et værdibevis på et mindre beløb af gangen, så borgeren skal dukke op for at få udleveret mere. Skal borgeren på ferie eller går der længere tid mellem rygestop-møderne, kan der det overvejes, at rygestoprådgiveren har mulighed for at udlevere flere værdibeviser på en gang eller rygestoprådgiveren påskriver beløbet fra gang til gang. Uanset hvilket system, den enkelte kommune vælger, bør det være tilstrækkeligt fleksibelt til, at rygestoprådgiveren kan foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers behov frem til næste rygestopmøde.

Tidspunktet for hvornår i forløbet borgeren får udleveret værdibevis kan eventuelt varieres, alt efter type af forløb og borgerens behov for forberedelse op til en stopdato.

Samarbejde med apotekerne (v. Kommunemodellen)

Apotekerne er en vigtig samarbejdspartner, da de skal tage imod værdibeviserne, ligesom de kan bruges til at bistå med at give borgerne konkret rådgivning om brug af rygestopmedicin. Det optimale vil være at indgå en samarbejdsaftale med alle apotekere i kommunen, dels for at borgerne kan bruge deres lokale apotek, dels for ikke at skabe ulige konkurrencevilkår. 

En samarbejdsaftale kan indeholde følgende punkter:

Beskrivelse af projektet (målgruppe, økonomi, ansvarsfordeling)

  1. Beskrivelse af et værdibevis fra kommunen
  2. Model for udlevering, fx kan en borger indløse mere end et værdibevis
  3. Fakturering fra apotek til kommune via kommunens EAN-nummer, fx en elektronisk faktura, der indeholder oplysninger om hvilke borgere, der fået udleveret rygestopmedicin, og tilskuddets størrelse
  4. Om apoteket kan beholde indleverede værdibeviser til eget regnskab
  5. Kontaktpersoner hos de involverede parter
  6. Beskrivelse af, at apoteket har ansvaret for at sikre, at borgeren, der afhenter rygestopmidlerne, rent faktisk er borgeren på kuponen og er tilmeldt et rygestophold. Borgeren skal identificere sig. Uden overensstemmelse mellem ID og kupon må apoteket ikke udlevere rygestopmidler.
Hvis der skal benyttes receptpligtig rygestopmedicin, skal borgeren ligeledes have en recept fra egen læge. Dette er borgerens eget ansvar at indhente. 

Dispensationsansøgning 

Kommunerne skal ansøge om dispensation fra lægemiddellovens § 67, stk. 1 hos Lægemiddelstyrelsen for at kunne udlevere af rygeafvænningsmidler vederlagsfrit. Der skal også søges om dispensation, selvom kommunen udleverer værdibeviser, vouchers eller lignende til indløsning på apoteket, og altså ikke direkte udleverer rygeafvænningsmidler. Spørgsmål til udformning af en ansøgning om dispensation, fx afgrænsning af målgruppe, og dispensationsperiode skal rettes til Lægemiddelstyrelsen (dkma@dkma.dk).

Registrering i Rygestopbasen

Rygestopbasen har opdateret spørgeskemaerne for bedre at kunne håndtere kommunale og nationale tilskud til rygestopmedicin samt registrering af e-cigaretter.
I forbindelse med opdateringen af spørgeskemaerne og tastselv-miljøet har Rygestopbasen opdateret manualen til, hvordan man udfylder spørgeskemaerne: Manual til Rygestopbasens skemaer

I manualen præciserer de nogle registreringer og forklarer nye spørgsmål. Rygestopbasen råder alle, der har en brugerprofil på Rygestopbasens system, til at læse manualen igennem med det nye spørgeskema ved siden af - også selvom man har lang erfaring med indtastningen i Rygestopbasen. Er I i tvivl om udfyldelsen af spørgeskemaerne efter at have læst manualen, kan I kontakte Rygestopbasens sekretariat.

www.rygestopbasen.dk

Opdateret 16 NOV 2018