Forsøg med løbende trivselsmåling gav ikke de ønskede resultater i Jammerbugt

Hvad var tanken bag trivselsmålingen?

Vi ønskede at udvikle en ny metode til systematisk at indsamle og registrere information om borgernes trivsel og livskvalitet på grundlag af borgerens egen vurdering.

Vi udviklede et værktøj i Nexus kaldet ”psykisk triage”. Her skulle vurderingen registreres i borgerjournalen i forbindelse med hjemmebesøg. Hvis borgeren ikke var i stand til eller ikke ønskede at svare på spørgsmålene, kunne medarbejderen i stedet foretage vurderingen og underbygge den med en samtale med pårørende, borgerens adfærd, egne iagttagelser eller andre oplysninger.

Kontaktpersonerne i Visitationen og deres kolleger i ældreplejen skulle herefter bruge trivselsmålingen i den løbende opfølgning. Projektsporet: Trivselsmåling havde til formål at undersøge, om kontaktpersonerne kunne bruge registreringen som en handlingsmarkør som grundlag for tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og visitation til relevant forebyggelsestilbud.

Der blev også defineret et delmål om at undersøge, om trivselsmålingen i sig selv kunne understøtte dialogen med borger og pårørende om behov og indsatser fra kommunen.

Tekniske udfordringer

Allerede i 1. kvartal 2021 udviklede en medarbejder i administrationen et værktøj til at indsamle oplysninger og dokumentere borgerens trivsel i omsorgssystemet Nexus. I 2. kvartal blev løsningen sat i drift, men der kom langt fra det forventede antal registreringer. I maj 2021 blev styregruppen opmærksom på, at det nye værktøj ikke fungerede på samme måde i den mobile version af Nexus, som medarbejderne i hjemmeplejen bruger på deres Ipad.

I 2. kvartal 2021 fratrådte den medarbejder i administrationen, som selvstændigt havde udviklet værktøjet i Nexus, og dermed forsvandt en central kompetence.

Implementeringsopgaven

Ved projektets midtvejsstatus blev den løbende trivselsmåling et tema. Lederne på ældreområdet oplevede, at implementeringsopgaven var stor og kompleks, da mange medarbejdere skulle informeres og oplæres i værktøjet. Da værktøjet kun skulle bruges sammen med de ca. 80 borgere i projektet fordelt på fem distrikter, var registreringen i praksis en sjælden opgave for den enkelte medarbejder i hjemmeplejen. I en travl hverdag præget af rekrutteringsproblemer og øget sygelighed som følge af blandt andet Corona, var det problematisk at tilføre en ny arbejdsopgave, som mere var ”nice to” end ”need to”.

Faglige forbehold

Fra starten havde fagpersonerne visse forbehold overfor metoden. Målgruppen for kontaktpersonordningen er sårbare ældre. Mange er ikke særligt mobile, og nogle har svært ved at kommunikere og give udtryk for deres behov og ønsker, da en del er ramt af forskellige grader af kognitiv svækkelse.

Kontaktpersonerne oplevede fra opstarten af forløbet, hvor der blev udfyldt et omfattende WHO-skema, at borgernes vurdering af trivsel og livskvalitet i højere grad afspejlede personlighed og livsindstilling end borgerens situation og vilkår som netværk, funktionsevne og sygelighed.

Det betød, at medarbejderne rejste tvivl om validiteten af en registrering baseret på de sårbare ældres selvstændige vurdering. I nogle situationer vurderede medarbejderen borgerens trivsel anderledes end borgeren selv, hvilket blev oplevet som værende mindst lige så relevant i forhold til at målrette den kommunale forebyggende indsats. Derudover oplevede medarbejderne, at registreringen var unødvendig. Enten fordi de allerede havde et grundlag for at vurdere borgerens trivsel via borgerjournalen, eller fordi de foretrak at følge op selv gennem en opringning eller et hjemmebesøg.

Beslutningen om at afbryde projektsporet før tid

I forlængelse af midtvejsstatus ultimo september 2021 besluttede styregruppen derfor at stoppe trivselsmålingerne i ”psykisk triage” med følgende begrundelse:

”Det vurderes på nuværende tidspunkt ikke, at indsatsen giver tilstrækkelig værdi set i forhold til indsatsen. Kontaktpersonerne opnår den nødvendige information ved at holde regelmæssig kontakt med borgerne. Intentionen fastholdes, og vurderingen af den ældres trivsel vil fremover skulle/kunne indgå i den almindelige triage. I den forbindelse skal der generelt arbejdes på, at visitationen i højere grad følger og bruger hjemmeplejens data om triagering af borgerne.”

Beslutningen kan ikke ses uafhængig af konteksten, da efteråret 2021 var præget af massive bemandingsproblemer og ekstraordinær travlhed i hjemmeplejen på grund af corona og generel sygdom, særlige rekrutteringsmæssige udfordringer og medarbejdernes afvikling af ferie i forbindelse med overgang til ny ferielov.

Læringspunkter

Hvorfor kom de løbende trivselsmålinger ikke til at virke efter hensigten i projektperioden?

Det kan ikke afvises, at værktøjet til løbende registrering af borgerens trivsel kunne være kommet til at fungere bedre, og at der fortsat kan være et potentiale i at udvikle lignende metoder. I den forbindelse vil det være relevant at inddrage erfaringerne fra Jammerbugt Kommune. Flere forhold var medvirkende til, at metoden ”psykisk triage” ikke blev en succes i Jammerbugt Kommune i 2021.

Vigtigheden af involverende processer i de indledende faser af projektet

Den afprøvede metode kunne være blevet kvalificeret ved en bredere involvering af faglige ledere og medarbejdere i ideudviklingsfasen. Derved havde kommunen både kunnet tage de faglige spørgsmål og forbehold i betragtning i designet af værktøjet, og samtidig haft mulighed for at opnå fordelene i et større ejerskab til den nye metode på tværs af ældreområdets afdelinger og funktioner. Finansieringsmodellen og de korte tidsfrister hindrede dette, idet opstarten af projektet bar præg af en kort ideudviklingsfase op til puljens ansøgningsfrist, hvor bevillingen endnu var usikker og motivationen for at trække fagpersoner ud af driften til opgaver vedr. projektdesign derfor var begrænset.

Funktionel IT-understøttelse af arbejdsgange er essentiel

Læringen er, at når registrering i Nexus på Ipad er blevet en indarbejdet praksis i ældreplejen, så er det væsentligt at sikre, at nye metoder passer ind i de eksisterende digitale løsninger og arbejdsgange. Oplysninger skal kunne registreres ved afslutningen af en borgerkontakt på det mobile udstyr.

I funktionel IT-understøttelse ligger også, at eksisterende data deles og anvendes af flere, mens dataopsamling så vidt muligt automatiseres, så behovet for nye registreringer minimeres.

Observationer er centrale for tidlig opsporing og forebyggende indsats

Målgruppen for projektet er kendetegnet ved, at de har regelmæssig kontakt med hjemmeplejen. Det er netop medarbejderne i hjemmeplejen, der varetager den løbende, daglige kontakt, der har de bedste forudsætninger for at følge borgerens trivsel og livskvalitet på daglig basis. Derfor er det helt afgørende, at social- og sundhedsmedarbejdere observerer og registrerer de små forandringer i borgerens liv, for at opnå tidlig opsporing og sætte ind med målrettede forebyggende indsatser. Dette kræver umiddelbart ikke nye IT-værktøjer, men derimod at medarbejderen har den nødvendige viden og opmærksomhed og dernæst handler på observationen, dvs. registrerer ændringen i Nexus og giver besked videre fx til hjemmesygeplejersken eller visitationen. Derfor indgår også en aktivitet med kompetenceudvikling af social- og sundhedshjælpere i tidlig opsporing og forebyggende indsatser i projektet.