Kommunalt samarbejde øger innovationshøjden i projekt om tryghed, men det er ikke uden udfordringer
Aarhus, Aalborg og Københavns kommuner har puljet deres innovative kræfter for at skabe nye løsninger, der imødekommer ældres tryghedsbehov. Det kommunale samarbejde gør det muligt at udvikle og afprøve en bred vifte af løsninger, men det stiller også store krav til koordinering og projektledelse.
I flere kommuner er et nødkald kommunens bedste tilbud til borgere med tryghedsudfordringer. Sådan forholder det sig også i de tre projektkommuner. Et nødkald er imidlertid en generisk løsning, som imødekommer nogle – men ikke alle – borgernes forskelligartede behov. For bedre at kunne afdække og imødekomme borgernes reelle tryghedsbehov er de løsninger, der bliver udviklet og afprøvet i projektet, meget forskelligartede. I alt er kommunerne i gang med omkring 20 forskellige afprøvninger af både teknologisk, formidlingsrettet og organisatorisk karakter. Nogle løsninger afprøves i alle tre kommuner, mens andre bliver afprøvet i en enkelt eller to kommuner.
Eksempler på afprøvninger
Teknologiske tiltag:
Sensorer på køleskabe, daglige robotopkald og mobiltelefon med nødkaldsknap.
Formidlingsrettede tiltag:
Borgerrettede vejledninger i brug af nødkald, information om selvkøbsløsninger, animationsfilm om forebyggelse af fald.
Organisatoriske tiltag:
Nye bevillingskriterier for nødkald, nyt tryghedsværktøj, som skal sikre match mellem borgers behov og kommunale tilbud og tættere dialog mellem de forskellige aktører omkring de borgere, der oftest anvender nødkaldet.
Et afgørende mål i projektet har været at udvikle et løsningskatalog med forskellige løsningsforslag til tryghedsskabende teknologier og tiltag. De mange forskellige spor har imidlertid også være udfordrende i projektet. Det stiller store krav til organisationen, at skulle samudvikle flere forskellige fremtidsscenarier, som alle er selvstændige løsninger, men som samtidigt skal kunne fungere som en helhed. Der er derudover meget arbejde i at koordinere de forskellige udviklingsspor, da de hver især er små projekter med egen tidsplan, organisering, interessenter og målgruppe.
Men selvom det tætte samarbejde på tværs af de tre kommuner er tidskrævende, giver det stor værdi til projektet, forklarer Mona Buss Buksti, der er projektleder i Aalborg Kommune:
”Vi får rigtig meget ud af at samarbejde på tværs af kommunerne. Det gør det muligt for os at arbejde med langt flere forskellige løsninger og med større volumen, end hvis vi havde gjort det alene. Det er især en styrke, da borgerne har så forskelligartede tryghedsbehov. Vi er ikke fælles om alle løsningerne, men fordi vi deler vores erfaringer, får vi alle kvalificeret viden om de mange forskellige løsninger.”
For at sikre fremdrift i projektet og en høj kvalitet i udviklingen og afprøvningen af løsningerne har der været et stort behov for at prioritere hvilke løsninger, der skulle arbejdes videre med. Det har været afgørende med en meget aktiv styregruppe bestående af projektgruppen og ledere fra de tre kommuner, som løbende har balanceret projektets ressourcer og leverancer. Indledningsvist i projektet blev der udarbejdet en omfattende behovsafdækning hos målgruppen, som under hele projektet har været styrende for hvilke løsninger, der er blevet prioriteret.
Løsningskataloget, som projektet udmønter sig i, kommer til at dække en række tryghedsindsatser, som kommunerne efterfølgende tager stilling til, hvorvidt skal videreudvikles og implementeres. Løsningskataloget offentliggøres til gavn for andre kommuner og interesserede aktører.