xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English
Omsorg og nærvær
Pårørende

Københavns Kommune (pårørende)

Virtuelt mestringskursus for pårørende

Opdateret 20 DEC 2022

Beskrivelse

Københavns Kommune har i dette projekt arbejdet med at udvikle et online-kursus til pårørende på baggrund af den eksisterende indsats "LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende" og samtidig opnå generel læring om digitale tilbud til ældre. Målet har været at finde frem til en model, som sikrer at flere pårørende får adgang til redskaber, som kan hjælpe dem til at trives i deres hverdag. Indsatsen har søgt at forebygge, at de pårørende ikke selv bliver syge, men derimod oplever styrket livskvalitet og selvbestemmelse. Kursuset er i projektet blevet udviklet, så det udbydes til pårørende virtuelt som fjernundervisning på Teams, online undervisning på Adobe Connect og som E-læringsforløb på Moodle.

Erfaringer

  • De generelle tilbagemeldinger fra både instruktører og deltagere har været, at det er muligt at skabe tryghed og fællesskab på skærmen på samme måde som ved fysisk fremmøde.
  • Evalueringen viste, at de primære motivationskilder for deltagelse i kursuset har været et ønske om at få værktøjer og redskaber til at håndtere hverdagen, at kurset er online og kan tilgås hjemmefra og muligheden for at møde og interagere med andre pårørende.
  • Den væsentligste barriere for kurserne har i perioder været rekrutteringsvanskeligheder, da målgruppen var mere interesseret i at deltage i de fysiske pårørendekurser efter genåbningen af samfundet efter COVID-19 i forsommeren 2021.
  • I projektet er der desuden opnået en generel læring om ældres digitale parathed, der viser, at +65 målgruppens brug af it er meget forskellig – men samtidig, at forskelligheden ikke udspringer af alder, men primært relaterer sig til uddannelsesniveau, erfaring og motivation. Generelt er størstedelen af målgruppen flittige brugere af internettet, it og digitale platforme, mens det dog er varierende, i hvilket omfang de er i stand til på egen hånd at sætte sig ind i nye strukturer og platforme.

 

Materialer fra projektet

Læs projektbeskrivelsen her

Som afslutning på projektet er der afholdt en virtuel konference, som du kan se her:

’Kommunen, borgeren og det virtuelle rum  – fremmøde eller on demand?’

Gode råd

gode råd

  • Det har vist sig, at målgruppen har et stort behov for interaktion og relations opbygning med de andre deltagere på skærmen, som skal tænkes ind i planlægning og gennemførsel af kursuset.
  • Kursuset er især relevant for de pårørende, der ikke har mulighed for eller kan overskue at møde op til et fysisk kursus.

Styrket omsorg og nærvær i ældreplejen

Gå tilbage til forsiden