Rygestop kan mindske psykiatriske symptomer og medicinbehov
Sundhedsstyrelsen har fået lavet en litteraturgennemgang, der viser, at tobaksrygning øger risikoen for at udløse og forværre psykiske lidelser, og at et rygestop omvendt kan mindske symptomer hos borgere med psykiske lidelser og medføre et behov for, at medicinforbruget skal nedjusteres. Rapporten afliver samtidig myten om, at borgere med psykiatriske lidelser ikke ønsker at stoppe med at ryge, og understreger, at rygestopmedicin øger deres chance for succesfuldt rygestop.
Der er cirka dobbelt så mange, der ryger, blandt borgere med psykiske lidelser, end i resten af befolkningen. De ryger i gennemsnit flere cigaretter dagligt og er ofte mere nikotinafhængige. Dansk forskning viser, at en relativ høj andel af patienter med svære psykiske sygdomme, som følger et rygestopforløb, stopper med at ryge trods deres store afhængighed.
”Vi ved, at borgere med psykiske lidelser kan og meget gerne vil kvitte cigaretterne. I og med at et rygestop samtidig kan mindske deres symptomer, bør tobaksforebyggelse og rygestop for denne gruppe af borgere prioriteres højt. Vi ved jo også, at borgere med psykiske lidelser lever op til 15-20 år kortere end andre, og at den kortere levetid blandt andet er relateret til tobaksforbruget. Derfor er rygestop hos denne gruppe borgere et område, der kræver meget stor bevågenhed,” siger enhedschef Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsen.
Rygestop kan mindske symptomer
Den sundhedsfaglige gevinst ved et rygestop er meget stor for borgere med psykiske lidelser, blandt andet fordi tobaksrygning kan forværre psykiatriske symptomer. Sundhedsstyrelsens nye rapport viser omvendt, at et rygestop – trods en risiko for kortvarig forværring af symptomer – kan forbedre de psykiatriske symptomer på længere sigt. Umiddelbart efter et rygestop hos personer med angst ses der for eksempel en kraftigere stigning i angst og uro sammenlignet med personer uden angst, mens der efter abstinensfasen kan forventes en gradvis forbedring af symptomerne.
Hold øje med om borgerens psykofarmaka skal justeres
Et andet væsentligt fund i rapporten er, at rygestop kan mindske behovet for psykofarmaka. Det skyldes, at tobaksrygning påvirker optagelsen af medicinen og medicinens effekt, og at effekten derfor vil ændres ved et rygestop. Som behandlende læge bør man derfor være opmærksom på, om der skal ændres på medicinforbruget i forbindelse med borgerens rygestop, og som rygestoprådgiver er det vigtigt at sikre, at borgeren får tjekket sin medicin hos lægen.
”Selvom medicin har en gavnlig effekt for mange med psykisk sygdom, så har det også bivirkninger for de fleste, og for nogle er bivirkningerne meget alvorlige. Derfor er det en vigtig konklusion, at et rygestop for borgere med psykiske lidelser kan mindske deres behov for psykofarmaka. For at sikre at de får justeret deres medicin til de rette doser, skal der være opmærksomhed på, at der skal være et tæt samarbejde mellem det psykiatriske behandlingssystem og kommunernes rygestoprådgivere i udformningen af rygestoptilbud til borgere med psykiske lidelser,” siger Niels Sandø.
Om rapporten
Rapporten er en litteraturgennemgang, der indeholder studier fra 1974 og op til 2021. Den beskriver, hvordan rygning og rygestop påvirker forskellige psykiatriske symptomer. Den giver også et samlet overblik over den nuværende viden om, hvor effektive rygestopmidler er hos personer med psykiske lidelser, og hvordan rygestop(midler) påvirker behovet for psykofarmaka hos borgere med psykiske lidelser.
Rapporten er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet.
Konklusionerne fra rapporten vil blive samlet i en række mindre publikationer til borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle.
Hvis du ønsker at stoppe med at ryge, kan du kontakte den kommune, du bor i. Du kan også kontakte Stoplinjen på 80 31 31 31, eller sende en sms med teksten ”rygestop” til 1231 og blive ringet op af en rygestoprådgiver.