xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Hvad betyder gravides mentale helbred for barnets første leveår?

En ny rapport har set på, om angst, depression og stress hos gravide påvirker barnets fødselsvægt og fødselstidspunkt, og om det har indflydelse på barnets udvikling og trivsel i de første leveår. Rapporten viser, at det er vigtigt at have fokus på den helt tidlige forebyggende indsats samt fremme af mental sundhed hos den gravide både før, under og efter graviditeten.

22 SEP 2021

Påvirkninger i graviditeten, som at kvinden ryger eller drikker alkohol, har en dokumenteret betydning for barnet. Det har for eksempel betydning for barnets fødselsvægt og fødselstidspunkt og for den senere udvikling.

Nyere forskning har set på, om også den gravides mentale sundhed kan have betydning for barnets helbred efter fødslen. Resultaterne derfra fremgår af en ny rapport, som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, SDU for Sundhedsstyrelsen.

I rapporten er der blandt andet fokus på, om dårlig mental sundhed hos den gravide kan få negative konsekvenser for fosteret/barnet.

”Vi vil meget gerne have mere viden på området, så vi kan rådgive sundhedspersonale i, hvordan de kan hjælpe gravide og småbørnsfamilier, hvis der eksempelvis opleves betydelig dårlig mental sundhed hos den gravide. Med en større viden kan vi også bedre sætte ind med forebyggende indsatser, når der er behov for det”, siger enhedschef Niels Sandø.

Nogle studier viser, at gravide med depression har større risiko for at føde for tidligt og for at føde mindre børn. Ligeledes ser der ud til at være en sammenhæng mellem angst hos gravide og det at føde for tidligt samt det at føde mindre børn. Rapporten indikerer også, at gravide med stress har en øget risiko for at føde mindre børn.

”Resultaterne understreger, at der er behov for at have fokus på den helt tidlige forebyggende indsats, og at generelle indsatser til fremme af mental sundhed er vigtige. Men det er vigtigt at understrege, at det at føle bekymring, og måske opleve at det kan være uoverskueligt at klare dagens opgaver, er naturligt, når man gennemgår en graviditet. At være gravid kan også være forbundet med humørsvingninger, og det betyder ikke, at fosteret lider nogen overlast”, siger enhedschef Niels Sandø.

Der er ikke entydigt evidensgrundlag, men nogle studier tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem depression under graviditeten og barnets søvnmønster, gråd, adfærd og emotionelle faktorer samt en svagere mor-barn tilknytning op til toårsalderen. Det giver yderligere grund til at være særlig opmærksom på at forebygge. Det samme gør sig gældende for stress hos gravide, hvor nogle studier indikerer, at der kan være en sammenhæng mellem stress under graviditeten og barnets temperament og dets spise- og søvnmønster op til toårsalderen.

Sundhedsstyrelsen har tidligere sat fokus på mental sundhed i forebyggelsespakkerne, men i de kommende sundhedsplejeindsatser og i de kommende reviderede anbefalinger for svangreomsorgen, bliver der sat endnu mere fokus på mental sundhed.

Rapporten bygger på en systematisk litteraturgennemgang af reviews vedrørende gravides angst, depression og stress og betydningen af dette for en række fødselsfaktorer, såsom for tidlig fødsel og fødselsvægt, samt for barnets udvikling og trivsel op til toårsalderen.

Betydning af gravides mentale helbred for barnet i de første leveår - En systematisk litteraturgennemgang af systematiske reviews og meta-analyser