Flere patienter blev behandlet i den 2. bølge af COVID-19-epidemien
Sundhedsstyrelsen ser løbende på, hvilken indflydelse COVID-19-epidemien har på antallet af henvisninger, operationer, indlæggelser og anden aktivitet i sundhedsvæsenet. Den seneste rapport viser, at der ved starten på anden epidemibølge var et mindre fald i aktiviteten end i første bølge.
Rapporten giver dermed et billede af, hvilken effekt den anden epidemibølge har haft på sygehusvæsenet frem til uge 3 i 2021.
”For at kunne håndtere det stigende antal indlagte patienter med COVID-19 blev de planlagte sygehusaktiviteter udskudt, hvis det blev vurderet fagligt forsvarligt. Derfor har vi, som forventet, set en generel nedgang i aktiviteten i sygehusvæsenet, for eksempel på indlæggelser, operationer og ambulante konsultationer”, siger vicedirektør Helene Probst.
Rapporten fremhæver, at sygehusvæsenet på trods af nedgangen har formået at håndtere flere patienter med andre sygdomme end COVID-19 under anden bølge, som begyndte i midten af december, end under første bølge i foråret 2020, til trods for at anden epidemibølge var både længere og større.
”Det er godt nyt, at nedgangen i sygehusenes aktivitet ikke har været nær så stor i anden bølge. Det viser, at det er lykkedes at tilpasse aktiviteten og kapaciteten gradvist til epidemiens udvikling, så flest muligt stadig kunne blive udredt og behandlet samtidig med, at sygehusene havde mange indlagte patienter med COVID-19”, siger Helene Probst.
Når der ses på livstruende sygdomme som kræft, er det umiddelbare billede, at der under epidemien har været henvist omtrent samme antal patienter til kræftpakkeforløb som tidligere.
Rapport indeholder denne gang tal for antallet af henvisninger til de fire store kræftformer; prostatakræft, tyk- og endetarmskræft, brystkræft og lungekræft. Det er meget vanskeligt at konkludere noget entydigt omkring kræftområdet på baggrund af tallene i denne rapport, men det ser dog ud til, at der både har været perioder med flere og færre henvisninger i forhold til før epidemien.
”Det er vigtigt for os at blive ved med at sige, at det er vigtigt at gå til lægen, hvis man har symptomer på sygdom. Sundhedsvæsenet har været og er stadig åbent, og det skal bruges, hvis man har behov for det", siger Helene Probst.
Sundhedsstyrelsen vil fortsat overvåge aktiviteten i sundhedsvæsenet og følge effekten af epidemien i de kommende rapporter. Desuden vil der også blive set på konsekvenserne for de mange patienter, som ikke er blevet fulgt, som de skulle. Den 8. rapport forventes i 1. halvår 2021.
Om rapporten
Denne syvende rapport beskriver, hvordan aktivitetsniveauet har været på sundhedsområdet i perioden fra uge 44 i 2019 og frem til uge 52 2020 for almen praksis, og fra uge 44 i 2019 til uge 3 i 2021 for sygehusvæsenet.
COVID-19: Monitorering af aktivitet i sundhedsvæsenet - 7. rapport