xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Vi I have besøg af demensrejseholdet?

Sundhedsstyrelsen inviterer kommuner og private, herunder selvejende organisationer på ældreområdet til at søge om et forløb med Sundhedsstyrelsens demensrejsehold med fokus på at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin i ældreplejen.

07 AUG 2020

Der vil i første omgang blive afviklet demensrejseholdsforløb i perioden 2021-2022. Rejseholdsforløbene har løbende opstart og starter i 1. halvår af 2021 og forløber til og med 2. halvår af 2022.

Demensrejseholdsforløb for 2. halvår 2022 til 2024 bliver slået op særskilt på et senere tidspunkt.”Med demensrejseholdet ønsker vi at styrke medarbejdernes kompetencer til at yde pleje og omsorg for mennesker med demenssygdom og styrke deres viden og praksis i forhold til at forebygge brugen af antipsykotisk medicin” siger Sara Louise Friis Rose Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.

Demensrejseholdsforløbene tager afsæt i metodiske og læringsmæssige erfaringer fra Sundhedsstyrelsens rejsehold; Demensrejsehold i 2016 – 2018 og Værdighedsrejsehold 2019- 2021. Forløbene har fokus på personcentreret omsorg samt en praksisnær tilgang til læring igennem fælles refleksion, læringsgrupper, beboerkonference og temadage. Et forløb varer 16-20 uger.

Med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023 blev der afsat 20 mio. kr. til videreførelse af Demensrejseholdet med særligt fokus på nedbringelse af antipsykotisk medicin.

Læs mere om puljen