xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Færre personer er langtids­brugere af stærk smerte­stillende medicin

Forbruget af stærk smertestillende medicin, de såkaldte opioider, er faldet, efter der er blevet sat fokus på uhensigtsmæssig forbrug, viser nye tal. Sundhedsstyrelsen er meget tilfreds med udviklingen.

02 NOV 2020

I perioden 2015-2019 er antallet af personer der har et uhensigtsmæssigt højt forbrug af stærk smertestillende medicin faldet med 20 procent. Antallet af langtidsbrugere er faldet med 21 procent fra 184.000 personer til 146.000 i samme periode.

Det viser nye opgørelser om opioidforbruget, som bliver beskrevet i en ny rapport fra Sundhedsdatastyrelsen. Den faldende tendens af opioider ses også i et nyt studie udgivet i et samarbejde mellem Lægemiddelstyrelsens dataanalysecenter og forskere.

”Det er en virkelig positiv nyhed, at der er et fald i den uhensigtsmæssige brug af opioider, som kan gøre patienterne afhængige og medføre et langvarigt forbrug. Nu kan vi begynde at se frugterne af den store fælles indsats på området, som er sket både hos almen praksis, på sygehusene og hos sundhedsmyndighederne. Det fælles fokus og det gode samarbejde har gjort, at patienterne får en bedre smertebehandling,” siger konstitueret chef i Sundhedsstyrelsen Katarina Gesser.

Betydeligt fald i forbruget af tramadol

En stor del af faldet skyldes, at forbruget af særlig én form for opioider, tramadol, er faldet. I den nævnte periode er antallet af personer, der fik behandling med tramadol, faldet med 37 procent. Det er især sket, efter at udleveringsbestemmelserne for tramadol blev sidestillet med øvrige opioider den 1. januar 2018. Dette betød, at brugere efter denne dato kun kan få udleveret tramadol én gang efter samme recept (og ikke længere flere gange efter samme recept). 

Flertallet af personer, der i 2018 stoppede med at bruge opioider, blev i stedet sat i behandling med svagere former for smertestillende lægemidler. 30 procent blev således sat i behandling med paracetamol alene, mens 29 procent blev sat i behandling med en kombination af paracetamol og NSAID (smertestillende medicin med betændelsesdæmpende virkning).

Siden en kortlægning af opiodforbruget i 2016 viste, at Danmark har et højt forbrug sammenlignet med andre nordiske lande, og at der var mange, der havde et langvarigt forbrug, har Sundhedsstyrelsen haft fokus på behandling af smerter med en målrettet indsats.

 

Indsats på smerteområdet

Sundhedsstyrelsen har blandt andet:

  • udarbejdet en national klinisk retningslinje om opioidbehandling af kroniske smerter, som ikke skyldes kræft, og flere andre nationale kliniske retningslinjer om anbefalet behandling af en række smertetilstande inkl. hensigtsmæssig brug af smertestillende medicin. 
  • udgivet en smerteguide i lommeformat til læger, som er blevet til i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og regionernes lægemiddelenheder, samt en folder til borgere om, at vanedannende medicin skal tages med omtanke
  • tilbudt kurser til praktiserende læger i smertebehandling
  • udarbejdet nationale rekommandationslister om rationelt valg af smertestillende medicin til både akutte, kroniske og neuropatiske smertetilstande
  • udgivet flere månedsbladsartikler til læger om smertebehandling og anbefalinger om aftrapning af opioider
  • sat ekstra fokus på livet med kroniske smerter med en smertekampagne på sociale medier

Læs mere om Sundhedsstyrelsens smerteindsats