xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
English

Aktiviteten i sundheds­væsenet øges nu også på andre områder

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for private hospitaler, tandplejen og den øvrige primærsektor (fraset almen praksis og speciallægepraksis), der beskriver hvordan de fremadrettet kan øge deres aktiviteter

18 APR 2020

COVID-19 epidemien er bøjet af. Smittetrykket er aftaget. Det ser ud til vi får en fladere og mere langstrakt epidemi. Næste skridt i Sundhedsstyrelsens faglige plan for omstilling af sundhedsvæsenet er en øget aktivitet hos private hospitaler, tandplejen og den øvrige primære sundhedssektor, som betyder, at hele sundhedsvæsenet nu skal øge aktiviteten frem mod et mere vanligt niveau.

”Fordi vi kan overskue COVID-19, er det vigtigt, at vi igen får øget aktivitet i det samlede sundhedsvæsen. Vi skal have fokus på det brede folkesundhedsperspektiv, og i et perspektiv med en lang epidemi på et lavere blus, så skal vi også huske, at der er andet end COVID-19,” udtaler centerchef Camilla Noelle Rathcke, der fremhæver, at de forskellige aktører på sundhedsvæsenet fra på mandag d. 20. april igen kan varetage de fleste undersøgelser og behandlinger. ”Vi slipper selvfølgelig ikke fokus på at forbygge smittespredning. Derfor skal en række tiltag medvirke til dette, bl.a. at der planlægges med, at færre møder frem i praksis eller klinikker mv. Der kan derfor også blive behov for at prioritere, og da vil det afhænge af en konkret faglig vurdering af patientens samlede situation, hvorvidt en behandling skal tilbydes.”

Den øgede aktivitet i sundhedsvæsenet betyder, at patienter og borgere igen kan modtage ydelser for andet end de såkaldte kritiske funktioner, dvs. funktioner, der var med til at styrke, opretholde eller hindre forværring af et konkret individs sundhed, funktionsniveau, livskvalitet eller arbejdsevne.

”Det er vigtigt, at patienter og borgere igen kan få den behandling de indtil nu har måtte undvære under COVID-19 epidemien, da det kan have stor betydning for den enkeltes helbred og hverdag,” fortsætter Camilla Rathcke, der dog samtidig understreger, at sundhedsvæsenet ikke umiddelbart kan forventes at gå op i normalt aktivitetsniveau med det samme, da de smitteforebyggende tiltag kan betyde, at der kan komme færre patienter i klinikker m.v., så nogle patienter må forvente at der kan være ventetider ved booking af tider.

Håndtering af COVID-19: Omstilling og gradvis øget aktivitet på private hospitaler mv.

Håndtering af COVID-19: Omstilling og gradvis øget aktivitet i praksissektoren, fraset almen praksis, speciallægepraksis og den private tandpleje

Håndtering af COVID-19: Omstilling og gradvis øget aktivitet i tandplejen

Håndtering af COVID-19: Plan for omstilling og gradvis øget aktivitet i Sundhedsvæsenet

  • Test test
  • test
  • test
  • test