xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Rationel behandling af type 2-diabetes – godt på vej men plads til forbedring

Den nationale rekommandationsliste skal støtte læger i almen praksis i valget mellem tilgængelige lægemidler inden for en lægemiddelgruppe til given patientgruppe.

12 SEP 2018

Når patienter med type 2-diabetes bliver opstartet med en DPP-4 hæmmer sker det i 66% af tilfældene med en rekommanderet DPP-4 hæmmer, 70% for SGLT-2 hæmmere, 90% for GLP-1 receptoragonister og 15% for sulfonylurinstoffer. Inden for de enkelte lægemiddelgrupper er der forskellige muligheder for at gøre behandlingen endnu mere rationel. I DPP-4- og SGLT-2-grupperne bliver kun to tredjedele af patienterne opstartet med et rekommanderet lægemiddel. Blandt sulfonylurinstoffer bliver kun 15% opstartet i behandling med gliclazid, som er det eneste rekommanderede lægemiddel i denne gruppe. Indenfor GLP-1-klassen ligger forbruget primært på de rekommanderede, men det kunne have været mere rationelt, hvis andelen som havde fået exenatid-depot havde været større, da behandlingsprisen var betydelig lavere end liraglutid i de anbefalede doser.

I oktober 2017 opdaterede IRF i Sundhedsstyrelsen den nationale rekommandationsliste for farmakologisk glukosesænkende behandling af type 2-diabetes. I rekommandationsliste er effekt afvejet overfor bivirkninger indenfor lægemiddelgrupperne, men anbefalingerne tager ikke hensyn til pris. Dog er rekommanderede lægemidler inden for de enkelte lægemiddelgrupper, i de anførte doser, i udgangspunktet betragtet som ligeværdige, og en prissammenligning er her mulig.

Der er nu gået mere end et halvt år siden opdateringen blev publiceret, og med hjælp fra Sundhedsdatastyrelsen har IRF gjort status på hvilke lægemidler, der vælges som førstevalg i udvalgte lægemiddelgrupper, både før og efter opdateringen. Patienterne, der opstarter behandling med et lægemiddel, har altså ikke tidligere været behandlet med et lægemiddel indenfor den samme lægemiddelgruppe.

DPP-4 

Fra maj 2017 til maj 2018 opstartede 8.647 patienter med type 2-diabetes behandling med en dipeptidylpeptidase 4 (DPP-4)-hæmmer. Året før opdateringen af rekommandationsliste blev 64% af patienterne opstartet behandling med en, i dag, rekommanderet DPP-4 hæmmer. Efter opdateringen og frem til maj 2018 er dette tal 66%. Prismæssigt er der ikke den store forskel mellem de rekommanderede DPP-4 hæmmere.

SGLT-2

For natrium-glukose co-transporter-2 (SGLT-2)-hæmmere opstartede 10.791 patienter i behandling fra maj 2017 til maj 2018. Før opdateringen blev 69% af patienterne opstartet med en rekommanderet SGLT-2 hæmmer og efter opdateringen var det 70%. Prismæssigt er der ikke den store forskel mellem de rekommanderede SGLT-2 hæmmere.

GLP-1

For glukagon-lignende-peptid 1 (GLP-1) receptoragonister opstartede 4.509 patienter i behandling fra maj 2017 til maj 2018, og 87% af patienterne fik en rekommanderet GLP-1 før opdateringen og 90% efter opdateringen. For de to rekommanderede (frem til den 7. september 2018), i de anbefalede vedligeholdelsesdoser, er exenatid-depot (2 mg ugentligt) mere end 5.000 kr. (ca. 30%) billigere om året end liraglutid (1,8 mg dagligt). For patienter uden klinisk manifest hjertekarsygdom ville exenatid-depot derfor oftere have været et mere rationelt valg til trods for, at dosis af liraglutid i klinisk praksis ofte er lavere end 1,8 mg dagligt. Prismæssigt er liraglutid 1,2 mg dagligt sammenlignelig med exenatid-depot, men hovedparten i behandling med liraglutid anvender doser over 1,2 mg dagligt. Efter indplaceringen af semaglutid på rekommandationslisten forventes det at mange patienter, som opstartes i GLP-1 behandling, får semaglutid som 1. valg da effekten på HbA1c og vægt er bedre end de øvrige i GLP-1 klassen og prisen er sammenlignelig med liraglutid (1,8 mg). Dog forventes en betydeligt del fortsat at blive sat i behandling med liraglutid som foretrækkes til patienter med kardiovaskulær sygdom da der samlet er bedre dokumentation for gavnlig kardiovaskulær effekt og reduceret mortalitet end øvrige GLP-1. Exenatid-depot forventes at få en begrænset plads da det kun foretrækkes til patienter uden kardiovaskulær sygdom, men med diabetisk retinopati som har et ønske om ugentlig dosering.

Sulfonylurinstoffer

For β-cellestimulerende midler (sulfonylurinstoffer og repaglinid) blev 2.304 patienter opstartet i behandling fra maj 2017 til maj 2018, og 11% af patienterne fik det eneste rekommanderet lægemiddel (gliclazid) før publicering af NRL og 15% efter publicering. Patienterne opstartes overvejende i behandling med glimepirid (81% efter publicering), som i dag er rekommanderet i særlige tilfælde, da det er forbundet med en lidt større risiko for hypoglykæmi end gliclazid.

Sammenfatning

Samlet set har opdateringen af den nationale rekommandationsliste for farmakologisk glukosesænkende behandling af type 2-diabetes stort set ikke ændret på ordinationsmønstret og der er stor variation i forhold til hvor ofte der vælges et rekommanderet lægemiddel som 1. valg inden for de forskellige lægemiddelgrupper. En af forklaringerne på dette kan være at budskaberne fra rekommandationslisten ikke er kommet ud til klinikerne. IRF har i den sammenhæng bemærket at Regionernes Basislister på området ikke alle afspejler budskaberne, hvorfor IRF tilbage i februar 2018 tog kontakt til Regionerne for at fremme implementeringen. IRF vil fortsat følge udviklingen i ordinationsmønsteret og have fokus på implementering.

Afslutningsvis skal det siges at anbefalingerne i den nationale rekommandationsliste er faglige anbefalinger og ikke juridisk bindende. Det er i sidste ende op til den enkelte læge at vælge, hvad vedkommende finder mest hensigtsmæssigt i den enkelte situation ligesom det står Regionerne frit for hvordan der anbefales i Basislisten. Det primære formål med den nationale rekommandationsliste er at støtte læger i almen praksis i valget mellem tilgængelige lægemidler inden for en lægemiddelgruppe til given patientgruppe samt bidrage med et evidensbaseret grundlag til Regionernes arbejde med Basislisterne og ved udarbejdelsen af behandlingsvejledninger fx ”Farmakologisk behandling af type 2 diabetes – mål og algoritmer – 2018” udarbejdet af Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM).

Link

Data: Opstart af antidiabetikum før og efter opdatering af National Rekommandationsliste.