xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Bedre måltider til ældre
Ernæring | Organisering

Samtalekort om mad skaber et inddragende screeningsforløb for plejecenterbeboere i Hillerød

I Hillerød Kommune anvender kommunens kliniske diætist samtalekort til at ernæringsscreene plejecenterbeboerne. Samtalekortene medvirker til, at beboerne føler sig mere inddraget i deres eget forløb, og at de bliver sporet ind på, at samtalen handler om mad og måltider.

Opdateret 05 APR 2022

Samtalekort er et godt redskab, når kliniske diætister skal ernæringsscreene ældre borgere, der har nedsat hørelse og/eller kognitive udfordringer såsom demens. Det har den kliniske diætist i Hillerød Kommune erfaret i hendes arbejde med at ernæringsscreene beboerne på kommunens seks plejecentre. Formålet med samtalekortene er at understøtte samtalen om mad og måltider med visuelle redskaber.

Samtalekortene giver plejecenterbeboerne tid til og mulighed for at læse og reflektere over spørgsmålene. Det skaber en øget bevidsthed blandt beboerne om, at det er mad og måltider, der er omdrejningspunktet for samtalen. For eksempel har en 102-årig mand med kraftig nedsat hørelse ikke kunnet forstå, hvad han bliver spurgt om, men han har til gengæld kunnet læse spørgsmålene på samtalekortene. Et samtalekort, der omhandler mælk, har hjulpet manden til at fortælle, at han elsker mælk, men at han aldrig får det tilbudt. Det har skabt en ny forståelse for beboerens behov blandt personalet, hvilket nu medfører, at manden bliver tilbudt mælk til sine måltider.

Se samtalekortene

Sådan bruger diætisten samtalekort i ernæringsscreening

nummer et

Kommunens kliniske diætist holder samtalekortene op foran beboeren

Når kommunens kliniske diætist ernæringsscreener plejecenterbeboerne, kan hun understøtte sine mundtlige spørgsmål med laminerede samtalekort. Dette er især en hjælp til beboere med demens eller andre kognitive udfordringer og for beboere med nedsat hørelse. Diætisten holder et samtalekort op foran beboeren, så beboeren kan se kortet og læse spørgsmålet. Der er også mulighed for, at beboeren selv kan sidde med kortet i hånden.
nummer to

Beboeren har tid til at læse og reflektere, inden de svarer

Samtalekortene giver beboeren tid og rum til at læse spørgsmålene og reflektere over sit svar. Samtalekortene fungerer som en støtte til beboeren, da kortene tydeliggør, at samtalen handler om mad og måltider. Dette gør, at beboeren har mulighed for at give mere kvalificerede svar på spørgsmålene under ernæringsscreeningen.

Den kliniske diætist anvender Ernæringsvurderingsskemaet (EVS), når hun skal ernæringsscreene plejecenterbeboerne i Hillerød Kommune. Til at understøtte screeningen har diætisten udviklet samtalekort, der bygger på spørgsmål fra EVS. Derudover er der tilføjet spørgsmål, der kan give diætisten brugbar viden om borgerens madpræferencer, som hun kan bruge i tilrettelæggelsen af en eventuel indsats. Det kan for eksempel være spørgsmål som: ”Har du en livret?” og ”Hvad synes du om de retter, som bliver serveret her?”.

Ideen med visuelle samtalekort er inspireret af Supported Conversation for Adults With Aphasia (SCA™).SCA™ er en metode, der understøtter kommunikationen med personer med afasi (sprogforstyrrelser), som har problemer med at udtrykke sig eller forstå, hvad der bliver sagt. Metoden går ud på, at man i samtalen med en person med sprogvanskeligheder bruger nogle enkle teknikker til at støtte personen til bedre at kunne forstå en besked og svare fra sig, eksempelvis visuelle samtalekort.

”Det kan være en udfordring at indhente viden om kostvaner hos ældre med demens ved udelukkende at stille mundtlige spørgsmål. Den ældre kan have svært ved at huske, hvad det er, vi taler om. Samtalekortene hjælper mig til at få de rigtige svar første gang. Det er sjældnere nødvendigt, at jeg skal gøre mit arbejde om.”


- Heidi Niemeier, klinisk diætist, Hillerød Kommune

Plejecenterbeboerne bliver inddraget i egen behandling

Plejecenterbeboerne fortæller, at de føler sig mere inddraget i deres forløb, når den kliniske diætist bruger samtalekortene under ernæringsscreeningerne.

Den kliniske diætist oplever, at beboerne bedre forstår, at samtalen handler om mad og måltider. Dette medfører, at den kliniske diætist får mere brugbare svar fra beboerne, hvilket kvalificerer ernæringsindsatserne. Det medfører, at den kliniske diætist oftere sætter den rigtige ernæringsindsats i gang med det samme.

Gode råd fra Hillerød Kommune

gode råd

  • Vær nysgerrig over for nye metoder, der kan optimere den almindelige arbejdsgang. I Hillerød Kommune plejede den kliniske diætist at skrive de samme spørgsmål ned på papir, når hun talte med beboerne.
  • Spørg de ældre om deres oplevelse af at tale om mad og måltider ved brug af samtalekort. Det giver medarbejderne en tilbagemelding på, hvordan beboerne oplever det.
  • Der skal være tid til at sætte medarbejderne ind i og afprøve samtalekortene og SCA™-metoden.