xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

IRF Stormøde 2022

IRF holder heldagskonference med faglige oplæg og workshops. Emnet er: Hvordan skal vi forebygge og håndtere polyfarmaci ved multisygdom?

Brug af flere lægemidler på samme tid – også kaldt polyfarmaci - har været bredt diskuteret de sidste 20 år, ofte i forbindelse med det høje forbrug hos multisyge. 
Der er bred enighed om, at der skal være større fokus på medicinforbruget hos personer med flere kroniske sygdomme (multisygdom), og på stormødet diskuterer vi, hvordan det skal gøres. . 

Et af konferencens hovedformål er at debattere, hvordan almen praksis, kommuner og hospitaler kan samarbejde om håndteringen af personer med multisygdom og polyfarmaci. Det kan for eksempel være om, hvordan man bedst kan gennemføre medicingennemgange.

I forbindelse med Stormødet 2022 udgiver IRF rapporten ”Polyfarmaci ved multisygdom”. Den indeholder konkrete anbefalinger for tiltag, der kan være med til at skabe mulighed for at forebygge og sikre en bedre håndtering af området.  Rapporten vil sammen med de faglige oplæg og en paneldebat være udgangspunkt for stormødets workshops.

Målgruppe

IRF’s Stormøde er åbent for alle, men vi forbeholder os retten til at prioritere sundhedsfaglige, patientforeninger, faglige organisationer og myndigheder.

Program

Det foreløbige program opdateres løbende her.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig her.

Læs mere om IRF Stormøder her.