Tværfagligt samarbejde kræver tid, faste rammer og løbende dialog i hverdagen. Små ændringer i møder, arbejdsgange og samarbejde kan gøre det lettere at dele viden og reagere hurtigt på ændringer hos borgeren. Her finder I konkrete redskaber til at komme godt i gang med det tværfaglige samarbejde.
Det tværfaglige samarbejde i helhedsplejen mellem sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere og andre faggrupper kommer ikke af sig selv. Her kan I blive inspireret af andre kommuners gode erfaringer, som kan være med til at skabe et godt samarbejdet i hverdagen.
I mange kommuner har man valgt at gøre sygepleje til en del af den daglige helhedspleje. Når sygepleje og helhedsplejen tænkes tæt sammen i hverdagen, kan I som medarbejdere opleve det bliver lettere at reagere hurtigere på ændringer hos borgeren. Her kan I læse mere om, hvordan I kan organisere sygepleje og helhedspleje tættere sammen i praksis.
En god opstartssamtale giver borgeren, pårørende og jer medarbejdere, et fælles udgangspunkt for samarbejdet omkring helhedsplejen. På Videnscenter for ældreplejes hjemmeside kan I nu finde inspiration til samtaler, der gør borgerens ønsker, ressourcer og behov tydelige fra start.
Hvordan får I borgerens egne ord, ønsker og hverdagsliv frem i samtalen? Her finder I metoder og redskaber, der kan hjælpe jer med at spørge åbent, lytte aktivt og bruge samtalen som afsæt for at tilrettelægge hjælpen.
Skal I udvikle eller justere jeres opstartssamtaler i helhedsplejen? Se, hvordan andre kommuner har grebet arbejdet an, og brug deres skabeloner, skemaer og arbejdsgange som inspiration til jeres egen praksis.
Opstartssamtalen kræver mere end en god spørgeguide. I skal også have styr på tid, roller, deltagere, relevant dokumentation og opfølgning, hvis samtalen skal gøre en forskel i borgerens hverdag.
Opstartssamtalen mellem borger og jer medarbejdere er vigtig i helhedsplejen. Den kan både give jer et fælles billede af borgerens behov, ønsker og ressourcer, samtidig med at borgeren får en tryg start og hjælp, der tager udgangspunkt i det, der er vigtigt i hverdagen. Få inspiration til jeres opstartssamtaler her.
Det nye læringsspil ”Hvem bestemmer!” giver jer i ældreplejen inspiration til, hvordan I kan arbejde med og tage udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse.
Der kan opstå dilemmaer, når I som medarbejdere på den ene side har ansvar for at sikre, at borgeren får en fagligt forsvarlig hjælp tilpasset borgerens behov, og borgerne på den anden side skal have selvbestemmelse og løbende indflydelse på, hvordan og hvornår hjælpen udføres – og måske ønsker noget andet, end I vurderer mest hensigtsmæssigt.
Selvbestemmelse for den ældre er en af de bærende værdier i ældrereformen. Hvordan kan I arbejde med vedvarende inddragelse af borgerens ønsker og selvbestemmelse i ældreplejen? Det kan både handle om at have redskaber og viden om, hvordan I bedst muligt arbejder med at sikre borgerens ønsker og behov, men også om at huske borgerens selvbestemmelse på specifikke områder fx i forhold til mad og måltider, hjemlighed og borgerens sidste tid. Hent viden, redskaber og inspiration til arbejdet med at styrke borgerens selvbestemmelse i dette tema.
Mangler du inspiration til, hvordan I kan understøtte borgernes selvbestemmelse i hverdagen i ældreplejen? Så tilmeld dig Sundhedsstyrelsens netværksdag og få inspiration og sparring til arbejdet hos jer.
Mangler du inspiration til, hvordan I kan understøtte borgernes selvbestemmelse i hverdagen i ældreplejen? Så tilmeld dig Sundhedsstyrelsens netværksdag og få inspiration og sparring til arbejdet hos jer.
Hvordan kan I understøtte borgernes selvbestemmelse i hverdagen i ældreplejen? På Sundhedsstyrelsens netværksdag om selvbestemmelse møder I andre, der arbejder med samme udfordringer – og får inspiration, I kan bruge med det samme.
Få inspiration til arbejdet med at forebygge, opspore og afhjælpe ensomhed blandt ældre borgere i ældreplejen.
Som led i den nationale demenshandleplan har Sundhedsstyrelsen udviklet en guide til træning og aktivitet for mennesker med demens.
Guiden giver inspiration til kommuner, plejecentre og hjemmepleje til arbejdet med at nedbringe brugen af antipsykotika til mennesker med demens.
Anbefalingerne sætter rammerne for arbejdet med at skabe trivsel for både borgere og medarbejdere og dermed forebygge voldsomme episoder i ældreplejen.
Sunde mad- og måltidsvaner har – sammen med bl.a. fysisk aktivitet – stor betydning for at fremme og bevare et godt helbred og for at forebygge overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme Formålet med forebyggelsespakken om mad og måltider er at understøtte kommunens arbejde med at fremme sunde mad- og måltidsvaner hos borgerne. Forebyggelsespakken er udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen i fællesskab.
Anbefalinger for den danske institutionskost er et vigtigt grundlag og et praktisk værktøj for alle, der har ansvaret for eller arbejder med mad og måltider i offentlige institutioner, hvor bespisningen indgår som en del af institutionens funktion eller behandling.