Få konkret inspiration til arbejdet med selvbestemmelse på netværksdage
Hvordan kan I understøtte borgernes selvbestemmelse i hverdagen i ældreplejen? På Sundhedsstyrelsens netværksdag om selvbestemmelse møder I andre, der arbejder med samme udfordringer – og får inspiration, I kan bruge med det samme.
Selvbestemmelse er en af de bærende værdier ældreloven. Det betyder i praksis, at borgeren har ret til at træffe beslutninger om sit eget liv og den hjælp og støtte, vedkommende modtager.
Videnscenter for ældrepleje i Sundhedsstyrelsen inviterer ledere, konsulenter og nøglemedarbejdere fra kommuner, private leverandører og selvejende institutioner på ældreområdet til at deltage i en gratis netværksdag om selvbestemmelse på ældreområdet. På netværksdagen kan I dele erfaringer og få inspiration til arbejdet med selvbestemmelse og skabe nye relationer, som måske kan hjælpe jer i jeres proces med at omsætte værdien om selvbestemmelse til praksis.
Hvad får du ud af at deltage?
Videndeling og inspiration til, hvordan I konkret kan gå til arbejdet med selvbestemmelse
Mulighed for at sparre med andre i tilsvarende roller og opgaver
Fordybelse i udvalgte temaer relateret til selvbestemmelse
Målgruppe
Netværksdagen er for dig, der arbejder med at lede, udvikle eller understøtte arbejdet med selvbestemmelse på ældreområdet – både i hjemmepleje og på plejehjem. Måske er du leder, udviklingsmedarbejder eller medarbejder i anden form for nøglefunktion.
Tid og rammer
Videnscenter for ældreplejes netværksdag om selvbestemmelse afholdes i hhv. Vestdanmark og Østdanmark. Dagen vil bestå af vidensoplæg og inspiration fra praksis, dialog og netværksaktiviteter samt introduktion til materialer fra Sundhedsstyrelsens Videnscenter for ældrepleje. Der er fokus på vidensdeling, inspiration og netværksdannelse på dagen.
Sted og tilmelding
Netværksdag i vest afholdes d. 2. juni kl. 10-14 på adressen:
Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding
Netværksdag i øst afholdes d. 4. juni kl. 10-14 på adressen:
Scandic Roskilde Park
Ved Ringen 2
4000 Roskilde
Antal pladser
Det er gratis at deltage, og forplejning er inkluderet.
Der er plads til ca. 60 deltagere i hhv. Øst- og Vestdanmark. Tilmelding foregår efter ”først til mølle”-princippet. Hvis der opstår venteliste, prioriterer Videnscenter for ældrepleje blandt deltagerne, så flest mulige kommuner, selvejende institutioner og private leverandører kan være med. Vi prioriterer samtidig deltagere fra målgruppen.
Læs mere
Få mere viden og inspiration om selvbestemmelse i ældreplejen på vores temaside:
Kommende netværksdage og temaer
Sundhedsstyrelsen afholder flere netværksmøder i 2026. Temaerne er henholdsvis pårørende, som afholdes i september, og rehabilitering, som afholdes i november. Følg med via vores nyhedsbrev for mere information om disse netværksdage.