Gå til hovedindhold

Sådan kan I styrke jeres tværfaglige samarbejde

Tværfagligt samarbejde kræver tid, faste rammer og løbende dialog i hverdagen. Små ændringer i møder, arbejdsgange og samarbejde kan gøre det lettere at dele viden og reagere hurtigt på ændringer hos borgeren. Her finder I konkrete redskaber til at komme godt i gang med det tværfaglige samarbejde.

Faste møder og tid til faglig dialog kan være med til at hjælpe det tværfaglige samarbejde på vej. Det kan være korte, daglige triagemøder, ugentlige teammøder, faste borgergennemgange eller planlagte fælles besøg hos borgere med komplekse behov. Det vigtigste er, at formatet er klart fra start: At alle ved, hvorfor I mødes, og hvordan møderne skal foregå. Alle faggrupper skal have mulighed for at bidrage med deres relevante viden og observationer.

Det styrker udbyttet af møderne, hvis der er et tydeligt formål, gerne en fast dagsorden, og de rette fagligheder deltager. Det er også en god ide at sørge for, og at der altid afsluttes med klare aftaler: Hvad gør vi nu? Hvem gør det? Hvornår følger vi op?

Start gerne i det små: Vælg et team, en borgergruppe eller én fast mødestruktur, som I afprøver og justerer løbende. Det gør det lettere at skabe læring, fastholde fremdrift og tilpasse samarbejdet til jeres lokale hverdag.

Casehistorie: Fra fokus på hardware til fokus på software i Frederikssund

Tværfaglighed gennemsyrer både mødestrukturer og den måde medarbejderne samarbejder tværfagligt på i døgnplejen i Frederikssund Kommune.

Læs casehistorien

Brug borgerrejsen som fælles udgangspunkt

Når I vil styrke jeres tværfaglige samarbejde, kan I bruge Sundhedsstyrelsens mødepakke og borgerejsen i forbindelse med sammenhængende forløb i helhedsplejen. Borgerrejsen giver et visuelt overblik over centrale trin, kontaktpunkter og situationer i et helhedsorienteret forløb.

I kan fx starte med at tage udgangspunkt i et konkret borgerforløb fra jeres egen hverdag. Det kan hjælpe jer med at få øje på, hvor samarbejdet mellem sygepleje, helhedspleje og andre faggrupper fungerer godt, og hvor der er brug for bedre sammenhæng.

Gennemgå forløbet fra opstart og forventningsafstemning til ændrede behov, tværfaglig drøftelse og løbende justering. I kan tilpasse spørgsmålene i borgerrejsen, så de passer til de emner, I vil drøfte. Tal fx om, hvornår sygeplejefaglige vurderinger skal bringes i spil, hvem der skal involveres hvornår, og hvordan I deler observationer, vurderinger og aftaler i teamet.

I kan bruge borgerrejsen på teammøder, personalemøder eller ledermøder til at skabe en fælles forståelse af borgerens forløb og omsætte jeres refleksioner til konkrete forbedringer i hverdagen.

Få overblik over samarbejdet i dag

Samarbejdet mellem faggrupper har stor betydning for, om borgeren oplever sammenhæng og kontinuitet i hverdagen. Spørgsmålene nedenfor kan bruges som afsæt for fælles refleksion over, hvor samarbejdet fungerer godt, og hvor der kan være behov for at styrke koordinering, videndeling og kontinuitet omkring borgeren.

  • Hvor oplever borgerne skift eller manglende sammenhæng mellem helhedspleje og sygepleje?

  • Hvornår lykkes det, at faggrupperne arbejder som ét team omkring borgeren?

  • Hvor går vigtig viden tabt i dag?

  • Hvordan deler I observationer fra hverdagen mellem sygeplejersker, assistenter, hjælpere, terapeuter og ledere?

  • Hvilke møder, arbejdsgange og digitale løsninger understøtter samarbejdet – og hvilke gør det sværere?

  • Hvor mange forskellige medarbejdere møder borgeren, og hvordan skaber I kontinuitet?

 

Casehistorie: Træn tværfagligheden til gavn for alle

Aalborg Kommune arbejder målrettet med at styrke samarbejdet mellem forskellige fagligheder gennem bl.a. kompetenceudvikling. Det giver bedre pleje for borgerne og højner medarbejdernes refleksionsniveau og arbejdsglæde i hverdagen.

Læs casehistorien

Afklar roller og ansvar i teamet

Tydelige roller og ansvar gør det lettere for teamet at samarbejde om borgerens behov og bruge de forskellige fagligheder bedst muligt. Spørgsmålene nedenfor kan bruges som afsæt for en fælles dialog om, hvem der gør hvad, hvornår der er behov for særlige kompetencer, og hvordan ansvaret fordeles i hverdagen.

  •  Hvilke opgaver kræver en sygeplejerske?

  • Hvilke opgaver kan varetages af social- og sundhedsassistenter eller andre medarbejdere efter oplæring og delegation?

  • Hvem har tovholderrollen i komplekse forløb?

  • Hvordan bringer I sygeplejerskernes kliniske vurderinger og faglige viden i spil i hverdagen?

  • Hvordan sikrer I, at social- og sundhedshjælpere og andre medarbejdere får bragt deres observationer i spil?

  • Hvornår er der brug for at inddrage en leder, koordinator, visitator eller terapeut?

  • Hvordan undgår I tvivl om ansvaret, når flere faggrupper arbejder tættere sammen?