Gå til hovedindhold

Samarbejde i praksis - sådan lykkes det i hverdagen

Det tværfaglige samarbejde i helhedsplejen mellem sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere og andre faggrupper kommer ikke af sig selv. Her kan I blive inspireret af andre kommuners gode erfaringer, som kan være med til at skabe et godt samarbejdet i hverdagen.

Mange kommuner og leverandører er fortsat i gang med at udvikle strukturer og finde en organisering i helhedsplejen, der fungerer lokalt. Der arbejdes blandt andet med, hvordan sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter bedst indgår i faste teams, hvordan monofaglig sparring kan bevares, og hvordan opgaver og ansvar fordeles mellem faggrupperne.

Erfaringerne viser, at samarbejdet lykkes, når det bliver en integreret del af hverdagen og ikke kun noget, der sker i særligt komplekse forløb. Når I arbejder tæt sammen i tværfaglige teams, hvor sygepleje er integreret i hverdagens helhedspleje, bliver borgerens forløb et fælles ansvar og ikke kun “min opgave” eller “din opgave”. Det kræver tydelige strukturer, fx faste fælles tværfaglige møder, og en kultur, hvor alle faggrupper oplever, at deres viden har betydning.

En del af et fælles team omkring borgeren

Et fælles team omkring borgeren betyder, at sygeplejersker, social- og sundhedsmedarbejdere, terapeuter og andre relevante fagpersoner arbejder personcentreret og tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Tværfagligt samarbejde kommer ikke af sig selv, men tager tid at opbygge og vedligeholde, fx med teambuilding, afklaring af roller og ansvar samt faste strukturer i hverdagen. Strukturerne sikrer fælles planlægning, tværfaglig dialog og mulighed for sparring. Når I kender hinanden i teamet, bliver det lettere at dele tvivl, bede om hjælp og tage fælles ansvar for borgerens forløb.

Løbende dialog frem for beskeder og overleveringer

Tværfagligt samarbejde styrkes ved løbende dialog. Beskeder og dokumentation er nødvendige, men de kan ofte ikke stå alene. Mange problemstillinger bliver løst hurtigere, når medarbejdere kan tale direkte sammen, koordinere i starten af dagen, løbende tage en fælles vurdering hos borgeren eller samle op, når man mødes igen over frokost.

Den løbende dialog kan for eksempel handle om ændringer i borgerens funktionsevne og meningsfuld beskæftigelse, medicin, ernæring, smerter, faldtendens, sår, trivsel, mestring eller pårørendes bekymringer. Når I som medarbejdere deler observationer tidligt, kan teamet bedre forebygge forværring og skabe bedre forudsætninger for at sætte ind i tide.

Konkrete greb til samarbejdet

Erfaringer fra praksis peger på, at et stærkt tværfagligt samarbejde kræver tydelige rammer, fælles retning og løbende dialog. Det går igen i interview med ledere for helhedsplejen og sygeplejen, som fremhæver følgende pointer:

  • Afsæt tid og rum til at medarbejdere kan mødes og tale om roller, ansvar, særlige bidrag og hvordan de fungerer socialt og i teams arbejdet.

  • Fælles ledelse kan styrke det tværfaglige samarbejde og nedbryde silotænkning, hvor man ser på sygepleje og ældrepleje hver for sig, med hver sin ledelse og hvor faggrupper arbejder isoleret.

  • Fælles triagering kan skabe et hurtigt overblik over borgere, der kræver særlig opmærksomhed. Sygeplejersker kan bidrage med klinisk vurdering og årsagssammenhæng, mens andre faggrupper bidrager med observationer fra hverdagen.

  • Daglige eller ugentlige teammøder kan bruges til at følge op på borgerforløb, aftale ansvar og sikre, at alle arbejder i samme retning.

  • Fælles borgergennemgange og beboerkonferencer kan bruges i komplekse forløb, hvor flere faglige perspektiver skal bringes i spil.

  • Fælles teamplanlægning kan gøre det lettere at fordele opgaver efter både borgerens behov og medarbejdernes kompetencer og ressourcer på dagen.

  • Sidemandsoplæring og fælles besøg kan styrke kompetencerne i teamet og skabe tryghed, når opgaver overdrages eller deles på nye måder.

  • Monofaglig sparring, dvs. sparring mellem medarbejdere med samme faglighed, kan fortsat være vigtig. Sygeplejersker og andre faggrupper kan have brug for faglige rum, hvor de kan drøfte komplekse problemstillinger med kolleger med samme faglighed.

  • Undervisning og oplæring i mødeledelse er vigtigt, så der udvikles kompetencer til bl.a. tværfaglig dialog.

  • Bryd de fysiske barrierer for samarbejde ned. Lav tværfaglige kontorer og grupperum, og sørg for at man kan holde frokostpause sammen på tværs af faggrupper.

Samarbejdsmetoder til inspiration

Find konkrete redskaber til samarbejdet:

Afprøv nye tiltag i mindre skala

Brug forbedringsmodellen og PDSA-cirklen til at prøve nye tiltag af i mindre skala, før I udbreder dem. Start med et konkret område i samarbejdet, fx fælles triagering, borgergennemgang eller nye mødestrukturer, og planlæg, afprøv, lær og justér undervejs.

På den måde kan I tage udgangspunkt i lokale erfaringer og løbende tilpasse samarbejdet, så det passer til borgernes behov og teamets hverdag.

Hent forbedringsmodellen/ PDSA-cirken