Eksempler på opstartssamtaler
Skal I udvikle eller justere jeres opstartssamtaler i helhedsplejen? Se, hvordan andre kommuner har grebet arbejdet an, og brug deres skabeloner, skemaer og arbejdsgange som inspiration til jeres egen praksis.
I en del kommuner findes der allerede skabeloner, skemaer og arbejdsgange til opstartssamtaler. Fem kommuner har sagt ja til at dele deres skabeloner til opstartssamtalerne, og dem kan I bruge til inspiration, når I selv skal planlægge, teste eller forbedre samtalerne hos jer. Eksemplerne viser blandt andet, hvordan I kan vælge temaer, fordele roller, dokumentere aftaler og følge op efter samtalen. Tilpas altid materialerne til jeres egen organisering, medarbejdergrupper og måde at arbejde med borgerne på – så det giver mening for netop jer.
Eksemplerne kan blandt andet give inspiration til:
hvilke temaer der kan indgå i en opstartssamtale
hvordan samtalen kan struktureres
hvordan roller og deltagere kan afklares
hvordan aftaler kan dokumenteres
hvordan der kan følges op på samtalen
Se eksempler fra:
Flere af skabelonerne er førsteudgaver og befinder sig fortsat i en afprøvningsfase. De skal derfor ses som inspiration – ikke som færdige modeller.
Del jeres erfaringer
Arbejdet med opstartssamtaler udvikler sig løbende i kommuner og hos leverandører.
Har I en skabelon, en guide eller erfaringer med opstartssamtaler, som andre kan få inspiration af, er I velkomne til at sende det til: aeldrepleje@sst.dk