xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Netværk om nye organiseringsformer

Deltag i netværksmøder med udviklingsmedarbejdere, projektledere og ledere om organisering i ældreplejen, fx faste og tværfaglige teams, selvvisitation m.v.

Sundhedsstyrelsen inviterer i efteråret ledere og medarbejdere fra alle landets kommuner til en række netværksmøder. Møderne har fokus på nye måder at organisere sig på i ældreplejen, fx faste og tværfaglige teams, nye visitationsformer, styring, ledelse mv.

Hvad får du ud af at deltage?

  • På i alt fire møder får du mulighed for at udveksle idéer og sparre med andre om erfaringer, udfordringer og løsninger vedrørende organisering i ældreplejen.
  • Du får mulighed for at netværke med andre i tilsvarende roller.
  • Du kommer til at arbejde med værktøjer og andre metoder, der understøtter genbrug, spredning og implementering i praksis.

Målgruppen

Netværksmøderne er rettet mod udviklingsmedarbejdere, projektledere og ledere i ældreplejen.

Praktisk info

Vi etablerer ét netværk i Østdanmark og ét i Vestdanmark.

Der afholdes fire fysiske netværksmøder i hvert netværk i perioden fra ultimo oktober – primo december 2023. Du skal som udgangspunkt kunne deltage alle fire gange. Regn med, at hvert møde varer cirka 3 timer.

Tilmelding og fordeling af pladser

Det er gratis at deltage i netværksmøderne, men vær opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser. Derfor forbeholder vi os ret til at afvise interesserede, der tilmelder sig, men ikke tilhører den primære målgruppe, eller at fordele pladserne, så flest muligt kommuner kan deltage.

Forud for netværksmøderne afholder vi i september en række online intromøder på Teams, hvor du kan høre mere om netværkene og komme med dine ønsker til, hvilke konkrete temaer netværket skal have fokus på.

Tilmeldingsfristen til netværkene er den 19. september.

Tilmeld dig informationsmøde

Tilmeld dig netværk

Opdateret 08 SEP 2023