xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Områder i pårørende indsatsen

Få overblik over de forskellige fokusområder, I kan stille skarpt på i jeres pårørendeindsats – og bliv klogere på samspillet mellem dem. Overblikket nedenfor er et redskab for jer, som er ledere, konsulenter eller udviklingsmedarbejdere, til at prioritere og sætte nye mål for samarbejdet med pårørende i jeres organisation.

Der er mange forskellige måder at gå til pårørendesamarbejde på. Uanset hvilket område I sætter ind på, er det en god idé også at overveje de øvrige fokusområder for at få overblik over sammenhænge og afhængigheder.

Overbliksredskabet nedenfor kan også hjælpe jer med at skabe sammenhæng mellem eksisterende initiativer. Brug det som led i forberedelsen til ledelsesmøder, som procesredskab på temadage og workshops, eller når I skal rejse nye forslag til indsatsområder.

Hent redskabet til det gode pårørendesamarbejde 

Brug arbejdsarket til arbejdet med redskabet på fx workshops

Paaroerenderedskabet

Fokusområder i pårørende indsatsen

Strategi

Sæt fokus på strategiområdet, og få inspiration til strategiske processer og beslutninger, der kan understøtte det gode samarbejde med pårørende. Der findes måske allerede lokale initiativer til det gode samarbejde med pårørende i jeres organisation eller kommune, men I mangler sammenhæng mellem dem. Det kan også være, at I har en central vision eller politik, men har brug for sparring til, hvordan I kan få den til at virke i hverdagen i ældreplejen.

Inspiration

Webinar: Når kommunen prioriterer pårørendesamarbejdet - Sundhedsstyrelsen

Case: Politik giver fælles afsæt og øget fokus på pårørende - Sundhedsstyrelsen

Gode råde til udarbejdelse og implementering af pårørendepolitik

Refleksionsspørgsmål

  • Hvordan kobler vi vores vision for pårørende til politikkerne i kommunen?
  • Hvordan involverer vi relevante målgrupper i kommunens vision (borgere, medarbejdere, pårørende, civilsamfundet)?
  • Har vi opsat konkrete mål eller handleplaner for, hvordan politikken / visionen skal virke i praksis?
  • Hvordan aktiverer vi pårørendesamarbejdet i hele organisationen?

Brug arbejdsarket til arbejdet med redskabet på fx workshops

Organisation

Sæt fokus på organisationsområdet, hvis I mangler inspiration til organisering af det gode pårørendesamarbejde. I har måske allerede fokus på pårørendesamarbejde, men mangler inspiration til at integrere jeres visioner og omsætte dem til konkrete forbedringer og funktioner i organisationen. Det kan også være, at I gerne vil understøtte prioritering af pårørendesamarbejdet i organiseringen af arbejdsgange på plejehjem og i hjemmeplejen.

Inspiration

Case: Pårørendesamarbejde på dagsorden i MED-udvalg

Case: Fast tilbud om supervision til medarbejdere forbedrer relationen til de pårørende

Case: Pårørendevejledning giver borgere i København støtte og hjælp til at navigere i rollen som pårørende

Case: Indflytningssamtaler sikrer trivsel og godt samarbejde med pårørende - Sundhedsstyrelsen

Refleksionsspørgsmål

  • Hvordan styrker vi medarbejdernes trivsel og det psykiske arbejdsmiljø med et godt pårørendesamarbejde?
  • Husker vi samarbejdet med pårørende, når vi gennemfører omorganiseringer, fx i forhold til selvstyrende, faste teams?
  • Hvordan understøtter vi prioritering af pårørendesamarbejdet i organisering af arbejdsgange på plejehjem og i hjemmepleje?
  • Hvordan understøtter vi de yngre medarbejdere, når samarbejdet med pårørende er
    udfordrende?
  • Arbejder vi systematisk med pårørendesamarbejdet i omsorgs- eller dokumentationssystemet?

Brug arbejdsarket til arbejdet med redskabet på fx workshops

Inddragelse

Sæt fokus på inddragelsesområdet, hvis I vil inddrage tidligere eller nuværende pårørendes perspektiver i udviklingen af jeres ældrepleje. Herunder, hvis I ønsker at arbejde systematisk med at inddrage pårørendes viden og erfaringer i den løbende vurdering af kvaliteten af plejen.

Inspiration

Case: Tidligere pårørende kan være en del af plejecenterbestyrelser - Sundhedsstyrelsen

Case: Ny digital løsning skal lette livet for borgere og pårørende

Case: Pårørende til beboere på plejecentre i Lyngby-Taarbæk Kommune inspirerer til at skabe bedre ældreliv

Case: Brobyggere sikrer et godt pårørendesamarbejde I Gladsaxe Kommune - Sundhedsstyrelsen

Refleksionsspørgsmål

  • Hvilke tiltag, som sikrer inddragelse af pårørende, findes allerede i organisationen?
  • Hvordan implementerer vi konkret nye metoder til organisatorisk inddragelse fx brugerevalueringer, bestyrelser, bruger- og pårørenderåd eller andet?
  • Spørger vi pårørende, om de oplever tilfredshed med samarbejdet? Fx i forbindelse med fastlagte statussamtaler lokalt eller ved mundtligt eller skriftligt at opfordre de pårørende til at give feedback på samarbejdet (fx via nyhedsbreve eller spørgeskemaer)?
  • Hvordan inddrager vi pårørende i den løbende vurdering af kvaliteten i vores ældrepleje?

Brug arbejdsarket til arbejdet med redskabet på fx workshops

Kompetence

Sæt fokus på kompetenceområdet, hvis I oplever, at jeres medarbejdere efterspørger faglige kompetencer til at samarbejde med pårørende. Måske har I særlige udfordringer med omsorgstræthed eller manglende psykologisk tryghed blandt jeres medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen. Det kan også være, at I får mange klager fra pårørende, som oplever utryghed, misforståelser eller mistrivsel.

Inspiration

Overblik og introduktion til materialer og værktøjer

Webinar: Pårørendesamarbejdet - metoder, der virker

Håndbog om det gode samarbejde med pårørende

Animationsfilm om undersøgelse af samarbejdet ml pårørende og hjemmepleje

Refleksionsspørgsmål

  • Hvordan kan vi tilbyde medarbejdere løbende kompetenceudvikling, der har udgangspunkt i vores vision, værdier eller politik for pårørendesamarbejde?
  • Hvordan sikrer vi, at medarbejderne får de samme faglige kompetencer til at samarbejde med pårørende?
  • Hvordan understøtter vi arbejdsgange, der gør, at nye kompetencer bliver afprøvet i hverdagen?
  • Hvordan følger vi op på, om medarbejdere i ældreplejen har en fælles tilgang til at inddrage pårørendes viden og observationer?

Brug arbejdsarket til arbejdet med redskabet på fx workshops

Trivsel

Sæt fokus på trivselsområdet, hvis I mangler inspiration til at understøtte pårørendes trivsel. Måske har I brug for at gøre informationer og arbejdsgange i jeres organisation mere forståelige og tilgængelige for pårørende. Eller I mangler inspiration til at lave målrettede tilbud til forskellige pårørende.

Inspiration

Webinar Værd at vide om pårørende - Sundhedsstyrelsen

Case: Bedre samtaler om døden

Case: Forebyggende hjemmebesøg sætter spot på pårørendes udfordringer

Refleksionsspørgsmål

  • Hvordan har vi fokus på pårørendes forskellige forløb, behov, vilkår og ønsker?
  • Har vi selv, eller kan vi henvise til tilbud målrettet forskellige pårørende? Hvordan gør vi tilbuddet synligt?
  • Følger vi op på pårørendesamarbejdet i borgerens overgange, fx imellem hjemmepleje og plejehjem eller mellem sygehus og egen bolig?
  • Har vi en online indgang, specifik funktion eller andet, hvor pårørende kan få råd og vejledning?

Brug arbejdsarket til arbejdet med redskabet på fx workshops

Opdateret 27 MAJ 2025