Mange unge ved ikke nok om sexsygdomme. Derfor modtager videregående- og ungdomsuddannelser i denne uge plakater og en video, der skal minde de unge om at beskytte sig selv og deres partner(e) mod sexsygdomme.
Rådet for Selvmordsforebyggelse og Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at alle medier og organisationer, som omtaler selvmord, fremover bruger to nye tekster i sammenhæng med omtalerne.
Hvad gør man som træner, leder eller bestyrelsesmedlem, hvis man bliver bekymret for, om en ung eksperimenterer med eksempelvis opioider? Det kan være svært at håndtere, og derfor lancerer Sundhedsstyrelsen sammen med Social- og Boligstyrelsen nu en række nye, gratis materialer om opioider og andre rusmidler. Materialerne guider voksne i fritids- og foreningslivet med konkrete råd og redskaber til at sætte rammer, opdage tegn og vide, hvordan de skal handle.
På baggrund af det aktuelle trussel- og risikobillede samler Sundhedsstyrelsen myndigheder på sundhedsområdet i Sundhedssektorens Operative Stab (SOST). Det er et nyt forum, som skal træde sammen og koordinere den nødvendige håndtering af større hændelser. Det kan være hændelser fx med tilskadekomne eller strøm-, tele- og it-nedbrud, der omfatter kritiske funktioner eller et større geografisk område.
Sundhedsstyrelsen har præciseret sin rådgivning til regionernes sygehusberedskab. Det sker i en ny vejledning, hvor Sundhedsstyrelsen finder det nødvendigt, at sygehuse fremover planlægger, så de kan opretholde deres drift i minimum 24 timer, hvis de bliver udsat for fx et omfattende strømsvigt. Formålet er at ruste sygehusene til at modstå større sikkerhedsmæssige hændelser.
Sundhedsstyrelsen er nu klar med et nyt fælles koncept, der danner grundlaget for fremtidens pakkeforløb for mennesker med kroniske sygdomme. Konceptet sætter rammen for, hvordan behandlingsforløb fremover skal tilrettelægges, så patienter med kronisk sygdom får en mere sammenhængende indsats og et bedre overblik over deres behandlingsforløb.
Sundhedsstyrelsen har udstedt nye bekendtgørelser om brug af ioniserende stråling, der erstatter de tidlige gældende regler. Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2026.
Som led i regeringens 10-årsplan for psykiatrien fik vi i 2024 en handlingsplan for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Nu er Sundhedsstyrelsen klar med den første monitoreringsrapport for handlingsplanen. Rapporten giver et billede af situationen, før handlingsplanen blev sat i gang, og viser, at der er et stort behov for, at initiativerne i handlingsplanen bliver til virkelighed.
Unge på Forberedende Grunduddannelse (FGU) bruger tobaks- og nikotinprodukter i markant højere grad end andre unge. Derfor skal et nyt undervisningsmateriale forebygge, at nye elever begynder at bruge nikotin- og tobaksprodukter. Det er udviklet i samråd med eleverne og underviserne og handler om, hvordan man kan skabe gode pauser og positive fællesskaber uden tobak og nikotin.
Som følge af mulige sundhedsrisici opfordrer Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut alle forældre, der har købt modermælkserstatningen Nestlé Nan Expertpro Sensilac 1, 800 g i dåse, til straks at kassere produktet eller returnere det til butikken.
Det skal være lettere for unge at få anonym rådgivning om blandt andet afhængighed og finde veldokumenteret og opdateret viden om stoffer, når de søger på nettet. Derfor har Sundhedsstyrelsen indgået en aftale med rådgivningsplatformen Netstof.dk om at styrke platformen de næste tre år. Det sker som en del af regeringsudspillet Ungdom uden opioider.
Sæt trivsel på dagsordenen – og forebyg omsorgstræthed – gennem et forløb med Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold. Ansøg om forløb i 2026-2027 senest 6. februar.
Den 1. juli 2025 trådte en ny Ældrelov i kraft, der sætter nye rammer og vilkår for ældreplejen. Det er baggrunden for, at Videnscenter for ældrepleje i Sundhedsstyrelsen nu udgiver en række materialer, der giver viden og inspiration til, hvordan man kan arbejde med helhedspleje og forebyggelse i ældreplejen.
To nye videns- og inspirationspakker giver jer i ældreplejen inspiration til at omsætte ældrelovens bestemmelser om helhedspleje og forebyggelse til virkelighed.
Undersøgelser med røntgen og forskellige typer af skanninger er effektive værktøjer, når læger skal diagnosticere og behandle. Men samtidig bliver patienten udsat for stråling, der kan være skadelig for deres helbred. Derfor er det som læge altid vigtigt at vurdere, om undersøgelsen nu også er nødvendig i forhold til de risici, røntgen også giver.
Tilmeld dig vores vidensdag i Aarhus den 27. februar, og lær af erfaringerne fra syv projekter, der har arbejdet målrettet med at nedbringe sygefraværet i ældreplejen.
Puljen er målrettet civilsamfundet, altså private foreninger/organisationer, der har et non-profit og ikke-kommercielt sigte. Fristen for at søge puljen er 4. februar 2026 med udmøntning i marts 2026.
Et nyt læringsmateriale til jordemødre, sundhedsplejersker og praktiserende læger beskriver de udfordringer og dilemmaer, der kan være, når man har mistanke om vold og giver vejledning i, hvornår og hvordan man skal lave en underretning.
Smitten med influenza ser ud til at blive mere udbredt i år. Derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at personer i risiko tager imod tilbuddet om vaccination mod influenza.
Erfaringer fra syv kommuner viser, at et systematisk fokus på forebyggelse og samarbejde med almen praksis kan nedbringe medicinforbruget og styrke beboeres og medarbejderes trivsel på plejehjem. Nu vil Sundhedsstyrelsen gerne have endnu flere til at tage ny guide i brug for at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens.