Nye anbefalinger skal mindske unødvendige billeddiagnostiske undersøgelser som scanninger og røntgen
Sundhedsstyrelsen udgiver en række anbefalinger, der skal mindske uhensigtsmæssig brug af billeddiagnostiske undersøgelser på blandt andet hospitaler og hos speciallæger.
Antallet af billeddiagnostiske undersøgelser i Danmark er steget markant over en årrække. Det hænger blandt andet sammen med den faglige og teknologiske udvikling, men også at vi bliver flere ældre, og dermed også flere, der har behov for udredning og behandling.
De nye anbefalinger skal blandt andet mindske uhensigtsmæssig brug af undersøgelserne gennem information til sundhedsprofessionelle og patienter. Formålet er at øge opmærksomheden på, at billeddiagnostik ikke altid er den rigtige løsning. Anbefalingerne peger også på behovet for at implementere it-løsninger og sikre bedre it-infrastruktur, der gør det lettere at dele billeder på tværs af sygehuse, regioner og sektorer. Det kan forhindre, at patienter skal igennem den samme undersøgelse flere gange og derved undgår unødige undersøgelser og at blive udsat for unødig stråling.
”Der kan være mange årsager til, at billeddiagnostik ikke altid bruges mest hensigtsmæssigt. . Det kan bl.a. handle om uklare eller utidssvarende retningslinjer for hvornår billediagnostik er relevant eller begrænsede tekniske muligheder for at dele billeder på tværs af sundhedsvæsenet. Anbefalingerne skal derfor støtte fagpersoner og ledelser i kun at bruge billeddiagnostik i de situationer, hvor det er relevant og til gavn for både patienter og sundhedsvæsen”, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Christian Worm.
Martin Lundsgaard Hansen er cheflæge på Afdeling for røntgen og scanning på Rigshospitalet, og ifølge ham giver de nye anbefalinger et fælles afsæt for at styrke kvaliteten og forbedre patientforløbene på tværs. Han uddyber:
”Billeddiagnostik er en central del af det moderne sundhedsvæsen. Vi opnår størst gevinst, når undersøgelserne bruges til den rette patient og på det rette tidspunkt. God faglighed handler ikke om at lave flest mulige undersøgelser, men om at vide hvornår billeddiagnostik skaber værdi, og hvornår yderligere undersøgelser eller kontroller ikke gavner patienten. Det arbejde er allerede godt i gang mange steder i sundhedsvæsenet”.
Arbejdet med rationel billeddiagnostik stemmer overens med Sundhedsreformens fokus på at undgå unødvendige undersøgelser og behandling i sundhedsvæsenet.
Anbefalinger til rationel anvendelse af billediagnostiske undersøgelser og bagvedliggende analyse
Erfaringer fra behandling af lænderygsmerter har mindsket brug af billeddiagnostik
Et område der har været stor opmærksomhed på, er brugen af røntgen eller MR-scanninger af lænderyg. For nyopståede lænderygsmerter har billeddiagnostik ofte ingen betydning for behandling eller prognose, medmindre der er mistanke om alvorlig sygdom. Derimod kan scanninger ved lænderygsmerter medføre ventetid, bestråling og unødige bekymringer for den enkelte patient.
Derfor har organisationen Vælg Klogt udgivet en anbefaling i 2020 om, at man bør undgå MR- eller røntgenundersøgelser ved nyopståede lænderygsmerter. Anbefalingen er implementeret i dele af sundhedsvæsenet og viser, at det er muligt at ændre på brugen af billeddiagnostiske undersøgelser, når man sætter fokus på det.
Hvad er billeddiagnostiske undersøgelser?
Billeddiagnostik bliver brugt til at skabe billeder af indre organer og strukturer i kroppen. Det kan for eksempel være via:
CT-scanninger
MR-scanninger
Røntgenundersøgelser
PET-CT-scanninger
SPECT-CT-scanninger
Europæisk kampagne om unødvendig billeddiagnostik
I 2025 relancerede netværket Heads of the European Radiological Protection Competent Authorities (HERCA) en kampagne om unødvendig billeddiagnostik på tværs af 32 europæiske lande. Budskabet i kampagnen er, at læger skal være opmærksomme på, at røntgenundersøgelser ikke altid er det rette for patienten. Kampagnen er rettet mod alle læger, der henviser til røntgenundersøgelse. Læs mere om kampagnen her.