Kræftplan III fra 2010 havde fokus på at forbedre og udbygge de dele af patientforløbet, der ligger før og efter udredning og behandling i sygehusregi, herunder tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Desuden blev alle pakkeforløb for kræft revideret
De nationale kræftplaner består af en række forskellige initiativer og investeringer i kræftområdet, der alle har haft til formål at forbedre kræftbehandlingen i Danmark.
Kræftplan I fra 2000 havde især fokus på afdækning af epidemiologien af kræftsygdomme i Danmark, sammenlignet med de øvrige nordiske lande, samt forøgelse af kapaciteten i forhold til både stråle, medicinsk og kirurgisk behandling.
Sundhedsstyrelsen har sammen med regioner, kommuner, patientorganisationer og fagfolk udarbejdet et fagligt oplæg til Kræftplan V.
Kræftplan II fra 2005 havde fokus på bedre sammenhæng i og organisering af patientforløbet, hvilket resulterede i den senere udarbejdelse af pakkeforløb for kræft. Derudover var der fokus på tobaksforebyggelse og styrkelse af kræftkirurgien
Kræftplan IV, også kaldet Patienternes Kræftplan, er fra 2016 og byggede videre på de tidligere kræftplaner. Ambitionen med Kræftplan IV var, at færre danskere skal opleve at få en kræftsygdom, flere skal overleve kræft – og alle skal opleve, at deres forløb er veltilrettelagt og at de bliver inddraget undervejs.
Her er et historisk overblik over udviklingen af kræftbehandlingen siden 2007 og hvilke initiativer, der er blevet sat i gang.
Alment farlige sygdomme er en særlig kategori af smitsomme sygdomme. Den nye epidemilov, som trådte i kraft 1. marts 2021, definerer, hvad der omfattes af kategorien. Epidemiloven giver mulighed for særlige foranstaltninger til begrænsning af spredning af alment farlige sygdomme.
Sundhedsstyrelsens Videns- og læringspakke til forebyggelse af antipsykotika til patienter med demens understøtter sygehuspersonales systematiske arbejde med at skabe trygge indlæggelsesforløb for patienter med demens.
I det danske vaccinationsprogram vaccinerer vi mod 10 sygdomme. Sygdommene er valgt, fordi de er alvorlige og forekommer relativt ofte.
Et persondosimeter bestråles i forhold til en given dosisstørrelse med en kendt dosis. Dette kan bruges til egenkontrol af egne udlæsningssystemer.
Ved aktivitetsbestemmelse med dosiskalibrator måles aktiviteten af bestemte radionuklider i et prøveglas med bestemt volumen og geometri.
På grund af en fejl hos Statens IT kan vi desværre aktuelt ikke tilbyde kontrol af miljødosimetre. Der arbejdes på en snarlig løsning af problemet.
Elektroniske persondosimetre benyttes blandt andet på sygehuse og i industrien som supplement til lovpligtig dosisovervågning. De fleste typer er designet til at kunne alarmere brugeren, hvis dosis eller dosishastighed overstiger et på forhånd fastlagt niveau.
Overflademonitorer benyttes blandt andet på sygehuse og i laboratorier til at detektere og vurdere kontaminering af overflader, typisk i forbindelse med brug af åbne radioaktive kilder.
Her på siden finder du vejledninger og anbefalinger til behandling af mennesker med demens og antipsykotisk medicin.
Materialet på denne side kan give inspiration til arbejdet med at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin og øge trivslen hos mennesker med demens.
En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotika til mennesker med demens med 50%
Her kan du læse om alle de smitsomme sygdomme, som Sundhedsstyrelsen sammen med andre myndigheder holder øje med.
Mpox er en virussygdom. Mpox smitter først og fremmest ved tæt fysisk kontakt som fx kys og sex. De typiske symptomer er et udslæt med små blærer på huden samt influenzalignende symptomer. Nære kontakter til smittede og personer i særlig risiko kan blive vaccineret mod mpox.