Gå til hovedindhold

Historisk overblik over pakkeforløb for kræft

Her er et overblik over udviklingen af kræftbehandlingen siden 2007 og hvilke initiativer, der er blevet sat i gang.

Politisk aftale

Pakkeforløb for kræft blev indført af Regeringen og Danske Regioner i efteråret 2007 på baggrund af en politisk aftale.

Du kan læse om beslutningsgrundlaget i Aftale om gennemførelse af målsætningen om akut behandling og klar besked til kræftpatienter og Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb.

Standardforløbstider og monitorering

Ved indføringen af pakkeforløb for kræft blev det beskrevet, at der løbende skulle følges op på forløbstider via en national monitorering på baggrund af regionernes indberetninger til Landspatientregisteret.

I foråret 2009 udgav Sundhedsstyrelsen et notat om forløbstid i pakkeforløb. Her blev fastlagt, hvor mange dage der som udgangspunkt skulle afsættes til eksempelvis behandling af vævsprøver, billeddiagnostik og MDT-konferencer. Vurderingerne af antal dage til de forskellige indsatser blev foretaget i samarbejde med relevante faglige selskaber.

I oktober 2012 blev det obligatorisk at registrere specifikke målepunkter i kræftforløbene for at kunne følge de anbefalede forløbstider angivet i pakkeforløb for kræft.

Siden slutningen af 2012 er der derfor hvert kvartal offentliggjort data for regionernes gennemførsel af standardforløbstiderne med henblik på at kunne følge op på pakkeforløb for kræft.

Sundhedsstyrelsen foretager en tolkning og vurdering af disse data, som offentliggøres i kvartalsvise rapporter som skriftlige kommentarer på de monitorerede forløbstider på kræftområdet.  

Du kan finde monitoreringen her.

Forløbskoordinatorfunktion

Med indførelsen af pakkeforløb for kræft blev der sat øget fokus på forløbskoordination på sygehusene, og det blev således beskrevet, at det er nødvendigt med en forløbskoordinatorfunktion. 

Forløbskoordinationsfunktionen skal sikre, at der er sammenhængende indsatser uden unødig ventetid gennem hele patientforløbet fra henvisning til udredning og behandling til opfølgning. Forløbskoordinatorfunktionen skal samtidig sikre effektiv udnyttelse af den tilstedeværende sygehuskapacitet.

Rehabilitering og palliation

I 2008 blev der udarbejdet et notat der beskriver, hvordan psykosocial omsorg, pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation bør inddrages i pakkeforløb for kræft:

Generelle indsatser vedrørende psykosocial omsorg, pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation i relation til sundhedsfaglige elementer i pakkeforløb for kræft

Med baggrund i dette arbejde konkretiserede Sundhedsstyrelsen anbefalinger for rehabilitering specifikt i forhold til pakkeforløb på kræft: Rehabilitering for patienter i pakkeforløb

Du kan læse mere om rehabilitering og palliation her.

Komorbiditet

Nogle patienter har andre sygdomme sideløbende med deres kræftsygdom (komorbiditet). Det er vigtigt, at der i planlægningen af et patientforløb tages højde for dette – også i et pakkeforløb. 

I 2009 udarbejdede Sundhedsstyrelsen et notat, der beskriver, hvordan komorbiditet skal håndteres i forbindelse med kræftpakkeforløb. Notatet blev opdateret i 2011: Håndtering af komorbiditet i forbindelse med revision af pakkeforløb for kræft 2011.

Der er ligeledes udarbejdet et skema til vurdering af komorbiditet.

Kronologisk overblik over initiativer i relation til pakkeforløb for kræft

År

Handling

2000

Kræftplan I: Fokus på afdækning af epidemiologien af kræftsygdomme i Danmark, sammenlignet med de øvrige nordiske lande, samt forøgelse af kapacitet 

2005

Kræftplan II: Fokus på sammenhæng og organisering af patientforløb - fokus på at pakkeforløb er relevante

2007

Udarbejdelse og indførsel af pakkeforløb af regeringen og Danske Regioner

2010

Kræftplan III: Beslutning om revision af pakkeforløb

2011

Beslutning om indførelse af opfølgningsprogrammer

2015

Udgivelse af opfølgningsprogrammer

2016

Kræftplan IV: Beslutning om servicetjek af pakkeforløb 

2025

Kræftplan V: 'Et bedre liv med og efter kræft'