Antipsykotika og demens
En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotika til mennesker med demens med 50%
Mennesker med demens skal som udgangspunkt ikke behandles med antipsykotika. Effekten af antipsykotisk behandling til mennesker med demens er i bedste fald beskeden og kan medføre alvorlige bivirkninger og øget dødelighed.
Behandling med antipsykotika til mennesker med demens kan føre til yderligere svækkelse af de kognitive funktioner og dermed svække deres evne til at kommunikere.
På grund af virkningen af antipsykotikas, kan det være svært at identificere de underliggende årsager til mistrivsel hos mennesker med demens, som kan være somatisk sygdom, bl.a. infektioner, medicinbivirkninger eller reaktioner på udækkede psykologiske og sociale behov. Dette vanskeliggør samarbejde og muligheden for at tilbyde relevant pleje, omsorg og behandling til mennesker med demens.
Hvad kan man gøre i stedet
Siden 2021 har en række kommuner, plejeenheder og sygehuse på forskellig vis arbejdet med at nedbringe forbruget af antipsykotika. Der tegner sig nu et tydeligere billede både af kompleksiteten i arbejdet og af, hvordan forbruget kan forebygges og nedbringes.
Når der arbejdes systematisk med non-farmakologiske interventioner, personcentreret omsorg som tilgang, og når der er et tæt samarbejde mellem plejepersonale, den praktiserende læge og tværfagligt samarbejde blandt sundhedsfagligt personale under en indlæggelse på hospital er forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens mindre.
Vi ved, at en række forhold har betydning:
Ledelsesmæssig og fagligt fokus på at undgå brug af antipsykotisk medicin.
Faste aftaler og rammer for samarbejde på tværs af vagtlag, faggrupper, praktiserende læge eller plejehjemslæge samt evt. ældrepsykiatrien og sygehusafdelinger i forbindelse med indlæggelse.
Samarbejde med pårørende.
Bevidst holdning til at arbejde systematisk med personcentreret omsorg som tilgang til pleje og omsorg til mennesker med demens.
Struktureret mødeaktivitet til faglig refleksion og fælles faglig analyse af observationer ved ændret adfærd og mistrivsel.
Medarbejderkontinuitet med fokus på at skabe gode relationer og færrest mulige skift/uro i omgivelser.
Iværksættelse af non-farmakologiske interventioner såsom døgnrytmeskemaer, individuelt tilpasset og bevidst anvendt sansestimulation, individuelt tilpassede aktiviteter efter kognitive ressourcer, interesser og fællesskaber, så hverdagen er meningsfuld for den enkelte.
Her kan du tilgå læringsmaterialer til ældreplejen, sygehuse og almen praksis
Læringsmaterialer til ældreplejen – Forebyggelse af brug af antipsykotika til mennesker med demens
Læringsmaterialer til almen praksis - Forebyggelse af brug af antipsykotika til patienter med demens
Læringsmaterialer til sygehuse – Forebyggelse af brug af antipsykotika til patienter med demens
Hvorfor undgå brug af antipsykotika
Ældre og især mennesker med demens er mere sårbare overfor bivirkninger af antipsykotika.
De mest almindelige bivirkninger ved brug af antipsykotika er:
Sløvhed
Svimmelhed
Konfusion
Faldtendens
Bevæge- og gangforstyrrelser
Kvalme og opkast
Defokuseret syn
Neurologiske bivirkning som rysten og muskelstivhed
Bivirkningerne vil variere afhængigt af præparat og dosis, men det vil typisk være den sløvende og dæmpende effekt på adfærden, som er baggrunden for ordination.
Hvornår er der indikation
Antipsykotisk behandling skal være sidste valg, når systematisk årsagsanalyse og non-farmakologiske interventioner er afprøvet uden effekt.
I særlige situationer kan antipsykotika medicin anvendes kortvarigt hvis:
Patienten er til fare for sig selv eller andre.
Nødvendig behandling eller undersøgelse ikke kan gennemføres.
Patienten er svært forpint af fysisk eller psykisk uro, angst eller skræmmende synshallucinationer.
Antipsykotika skal altid anvendes kortest mulig tid og med mindst mulig dosis.
Udvikling i forbruget
I 2025 indløste 14,4 pct. af alle mennesker med demens på 65 år eller ældre recept på antipsykotika. Det er det laveste niveau siden Sundhedsdatastyrelsen begyndte at monitorere forbruget i 2014, hvor den tilsvarende andel lå på 19,5 pct.
Andelen af borgere med demens, som har indløst recept på antipsykotika, har i perioden været faldende i alle regioner og i de fleste kommuner, men den geografiske spredning er stadig stor. I 2025 lå andelen i kommunerne mellem 5,3 og 26.8 pct, og for regionerne lå andelen mellem 11,0 og 16.8 pct.
Andelen af mennesker med demens på 65 år eller ældre, som årligt indløser recept med antipsykotika, lå på 19,5 pct. i 2014, da monitoreringen blev påbegyndt. Dette udgør en reduktion på ca. 26,2 pct.
Ca. ti kommuner har holdt forbruget på eller under 16 % i stort set alle år i perioden fra demenshandlingsplanen blev udgivet i 2017 og til 2023. Yderligere ca. fem kommuner har holdt sig på dette niveau i længere perioder over tre til fire år.
Fra 2015 til 2022 er der sket en nedgang i andelen af ældre borgere med demens, der er i længerevarende behandling (over 12 måneder) med antipsykotika købt på recept på 9,4 procentpoint. Tilsvarende er en større andel i kortvarig behandling (under tre måneder) i 2022 sammenlignet med 2015 (svarende til en stigning på 8,7 procentpoint). Andelen af ældre borgere med demens, som er i længerevarende behandling er dog fortsat høj i 2022 (ca. 58 pct.).
Det tredje mål i den nationale Demenshandlingsplan 2025 var at halvere forbruget af antipsykotika til mennesker med demens inden udgangen af 2025 gennem en forbedret pleje- og behandlingsindsats.
Opsamlinger på erfaringer kan bl.a. læses i:
Evaluering af Demensrejsehold med fokus på nedbringelse af antipsykotisk medicin
Desuden har STPS udgivet en Erfaringsopsamling: Tilsyn med brug af antipsykotisk medicin til patienter med demens 2023-2024, hvor de peger på, at de plejehjem, der har et tæt samarbejde med den behandlingsansvarlige læge, opnår gode resultater i forhold til at begrænse brugen af antipsykotika.