Anbefalinger og handlingsplaner på demensområdet
Sundhedsstyrelsen har nu gennem flere år arbejdet med initiativer i to større nationale handlingsplaner.
Erfaringer fra Den nationale demenshandlingsplan 2025
I handlingsplanen er der opstillet tre nationale mål for demensindsatsen frem mod 2025:
Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner.
Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 procent skal have en specifik diagnose.
En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 procent frem mod 2025.
Demenshandlingsplanen Et trygt og værdigt liv med demens rummer i alt 23 initiativer fordelt på fem fokusområder. Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for 11 af initiativerne. Alle initiativer har som overord-net mål at forbedre indsatsen for udredning, pleje og behandling af mennesker med demens frem mod 2025.
Sundhedsstyrelsen samler erfaringer fra arbejdet med demenshandlingsplanen
I første halvår af 2026 bliver erfaringerne fra initiativerne i demenshandlingsplan 2025 samlet for at dele viden om gode metoder og arbejdsgange, der kan inspirere til forbedringer i fremtidige indsatser for mennesker med demens og deres pårørende, herunder aktiviteter, tidlig opsporing og medicin-håndtering. I Sundhedsstyrelsen har særligt indsatsen med Demensrejseholdet de seneste år haft fo-kus på at nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin i ældreplejen til ældre med demens.
Anbefalinger for trivsel, behandling, pleje og omsorg for mennesker med demens
Sundhedsstyrelsen har udgivet en række publikationer om demens for øget forståelse af adfærd og symptomer på demens som inspiration til trivsel, behandling, pleje og omsorg for mennesker med demens.
Sundhedsstyrelsen er kommet med anbefalinger til:
forebyggelse, håndtering og læring af udadreagerende adfærd og voldsomme episoder i ældreple-jen,
anbefalinger til det tværsektorielle samarbejde om demens, herunder til færre, tværfaglige ud-rednings- og behandlingsenheder, samt
nationale kliniske anbefalinger (NKA) om forebyggelse og behandling målrettet demensområdet.
Læs mere om:
Den nationale demenshandlingsplan 2025 på sst.dk
Handlingsplan til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen på sst.dk
Forebyggelse, håndtering og læring af udadreagerende adfærd og voldsomme episoder i ældreplejen
Tværsektorielt samarbejde om demens
Nationale kliniske anbefalinger om demens
Nationalt Videnscenter for Demens har mere information om demens, udredning og behandling samt om hverdagslivet med demens – og her kan man hente
Fakta-ark om demenssygdomme, symptomer, behandling, livet med demens (også andre sprog end dansk)