Selvstigmatisering kan føre til, at man trækker sig socialt. Men at være en del af et fællesskab, hvor man føler sig set og hørt, kan gøre en stor forskel. Det lyder måske enkelt, men for mange kan det være svært. Hvis man mangler netværk eller har problemer i familien, kan det være svært at finde støttende relationer, der giver en følelse af at høre til.
Her finder du en række personlige fortællinger om at leve med en psykisk lidelse, og om at komme sig helt eller delvist.
PsykInfo og EN AF OS tilbyder undervisning, der kan give jeres afsnit viden og værktøjer, så I får bedre forudsætninger for at imødekomme patienter, som er i en sårbar situation. Det styrker behandlingen og øger trygheden for både patienter og personale. Sammen med en PsykInfo-konsulent vil en tidligere patient vil dele sine personlige erfaringer med at have en psykisk lidelse og samtidig have behov for hjælp i det somatiske sundhedsvæsen.
På somatiske afdelinger møder fagpersoner patienter, som er psykotiske, og mange oplever at mangle viden og konkrete redskaber. Det kan skabe usikkerhed og afmagt. For at afmagt og usikkerhed ikke skal påvirke patientens behandling og forløb, anbefales det, at man i personalegruppen taler sammen om udfordringerne, og at man bliver klædt på til at håndtere situationerne.
Psykiske lidelser rammer børn, unge og voksne, både mænd og kvinder og mennesker i alle samfundslag. For de fleste er det forbigående, og man kommer sig helt. For andre er der tale om mere langvarige forløb eller tilbagevendende problemer. Mange af os ved ikke nok om psykisk lidelse, og det vilkår har stor betydning for både pårørende og mennesker med psykiske lidelser. På denne side har vi samlet forskellig information om livet med psykisk lidelse, som er centralt, når man på forskellig vis er tæt på psykisk lidelse eller blot interesseret i at få mere indsigt.
På somatiske afdelinger møder fagpersoner også patienter i forbindelse med selvskade, og mange oplever at mangle viden og konkrete redskaber, hvilket kan skabe usikkerhed, afmagt og frustration – særligt ved gentagende kontakter og forløb.
Fire ud af fem danskere kommer, i løbet af deres liv, i behandling for en psykisk lidelse. Det betyder, at sundhedsprofessionelle i somatikken hver dag møder patienter med psykisk lidelse. Patienter med både psykisk og somatisk sygdom har brug for et helhedsorienteret og sammenhængende behandlingsforløb – uden at stigmatisering står i vejen for rettidig udredning og behandling. Her på siden finder du inspiration til en mere afstigmatiserende praksis. Du kan også booke undervisning til din afdeling.