Håb kan være med til at skabe forandring og åbne for nye muligheder i dit liv. Hvis du er påvirket af selvstigmatisering og er kommet til at tro på andres fordomme, kan håbet for fremtiden virke langt væk. Men håb er en vigtig del af det at komme sig, og det kan vokse gennem små skridt, gode oplevelser og støtte fra mennesker omkring dig. Medarbejdere kan spille en vigtig rolle, fordi de kan hjælpe med at fastholde håbet og hjælpe med at fokusere på de positive fremskridt – også de små.
Her på siden har vi samlet viden, gode råd og materialer til forskellige faggrupper, som giver inspiration til en mere afstigmatiserende tilgang i praksis.
Stigmatisering handler om, at samfundet sætter negative mærkater på mennesker med psykisk lidelse. Det kan føre til, at man ubevidst tager de mærkater på sig og kommer til at begrænse sig selv.