Formålet med dette materiale er at gøre fagpersoner på de somatiske akutmodtagelser klogere på, hvordan psykose kan opleves for patienten, hvad der kan være vigtigt i modtagelsen af patienten, hvad der fungerer godt i samarbejdet og kommunikationen, og hvordan man kan forebygge og håndtere konflikter og misforståelser.
I psykiatrien kan både ord og kropssprog spille en vigtig rolle i at nedbryde eller forstærke fordomme og forskelsbehandling. Det påvirker ikke kun, hvordan vi som fagpersoner ser og forstår patienterne, men også hvordan patienterne ser sig selv og deres muligheder for recovery.