Skrevet af Maria Adele Bonde, PsykInfo-medarbejder i Region Nordjylland og tidligere EN AF OS-ambassadør.
Skrevet af EN AF OS-ambassadør Gitte i 2021
Skrevet af EN AF OS-ambassadør Emma i 2021
Skrevet af EN AF OS-ambassadør Tore i 2021
Sociale medier spiller en stor rolle i mange danskeres hverdag, og i EN AF OS mener vi, at åbenhed om psykisk sygdom i fysiske såvel som digitale rum bidrager til aftabuisering, til at skabe øget bevidsthed og til at vise et nuanceret billede af livet med psykisk lidelse. Dog er det ikke uden risici at være aktiv på Facebook, Instagram og andre sociale netværkssider. Det du deler på internettet kan nemlig få konsekvenser for både dig selv og andre; det er let at komme til at dele for meget, så tænk før du taster - pas på dig selv, dine data og dine medmennesker. Vi har her samlet nogle spørgsmål, du kan reflektere over, inden du deler på sociale medier.
De primære fagpersoner, som kan spille en vigtig rolle i forhold til opmærksomhed på tandsundhed, er personale i psykiatrien og socialpsykiatrien, praktiserende læger, tandlæger og tandplejere samt apotekerpersonale.
Medicin mod psykiske lidelser giver ofte mundtørhed, der kan medføre alvorlige tandproblemer. Heldigvis kan problemerne forebygges.
Personlig historie og selvstigma er en oversættelse og tilpasning af det engelsksprogede materiale "Narrative Enhancement and Cognitive Therapy". Materialets formål er at hjælpe personer, som lever med psykisk sygdom, til at lære at blive opmærksomme på og i stand til at håndtere og bearbejde selvstigmatisering.
Recovery – at komme sig – har forskellig betydning for person til person. Der er dog en ting, der går igen, når mennesker med psykiske lidelser skal forklare, hvad der er vigtigt for deres recoveryproces. Det er at have det godt med sig selv, have håb og tro på, at det er muligt at forfølge sine mål, og her kan stigmatisering og selvstigmatisering stille sig i vejen. Omgivelserne og ikke mindst fagpersoner kan spille en vigtig rolle i forhold til at identificere selvstigmatisering samt hjælpe med at bearbejde det.
Helle er vokset op i et hjem med en mor, der har en psykisk lidelse. Læs hendes fortælling, og om, hvordan det har præget hendes liv.
Efter at være kommet ud på den anden side af en årrække med tilbagevendende depressioner har Nicolas i dag uddannet sig til peer og arbejder på De Særlige Pladser i Region Sjælland. Han fortæller her om sin lange rejse på en - ofte snoet - vej mod målene: at komme tilbage på arbejdsmarkedet samt at gøre en forskel for andre med psykisk sygdom.
Mads Fabricius er hovedpersonen i dokumentaren ’Retten til at være rask’, som kan ses på Filmstriben. I filmen følger man Mads' kamp for at genvinde de rettigheder, han mistede, da han blev ramt af skizofreni som 16-årig. Mads er i dag helt symptomfri og har været det i 10 år. Mads fortæller her, hvor han er i sit liv i dag, og hvad den mangeårige kamp har betydet for ham. Han er i dag 34 år og i fuld gang med psykologistudiet, som han efter planen færdiggør i januar 2021.
Cindy tilbragte mange år som ung voksen på et bosted, efter at en hashpsykose vendte op og ned på hendes liv. Her fik hun kompetent støtte, men hun følte også, at hendes drømme om bl.a. moderskab blev talt ned. I dag er hun mor til 3 børn, tidligere ambassadør for EN AF OS gennem 9 år, arbejder som peer medarbejder på Skolen for Recovery og demonstrerer til fulde, at der er håb også efter langvarige og svære sygdomsforløb.
37-årige Giuseppe er ambassadør for EN AF OS og er gift. Parret har en søn på 6 år og en datter på 1 ½. Han blev syg med skizofreni som 20-årig, men han fik først diagnosen som 25-årig.
Skrevet af Marianne Lundbye Honum, PsykInfo-medarbejder i Region Nordjylland og tidligere EN AF OS-ambassadør.
Det er både spændende og udfordrende at være ung. Det er her man for alvor begynder at frigøre sig, eksperimentere med drømme og håb om, hvordan man gerne vil leve og hvad man gerne vil opleve i sit liv. Det er også her mange begynder på en uddannelse, starter i job og skaber en selvstændig tilværelse. Samtidig er ungdomsårene også en sårbar periode for mange, og det er også her mange psykiske lidelser bryder ud.
Mange har svært ved at tale om psykiske problemer, men åbenhed er det første skridt til at få det bedre. Som ven, familiemedlem, kollega eller partner er du derfor en vigtig støtte til at hjælpe din pårørende med at få den rette hjælp.
Over 300.000 børn og unge er pårørende til mennesker med psykisk lidelse. Hver fjerde barn i Danmark vokser altså op i en familie med psykisk sygdom.
Psykisk lidelse vedrører os alle. Omkring halvdelen af befolkningen vil få en psykisk lidelse i løbet af livet, og alle familier bliver berørt. Mange er derfor pårørende til en, som lever med en psykisk lidelse, hvad end det er en partner, forælder, søskende, søn, datter eller nær ven.