I Roskilde Kommune er madchauffører og plejepersonale blevet uddannet som 'appetitvækkere'. Med rollen følger et ansvar for at skabe bedre måltidsoplevelser og være med til at øge appetitten blandt hjemmeboende borgere, som modtager madservice.
Bløde vaniljekranse, æbleskiver og lagkage. Med opskrifter på bløde snacks skaber plejecenter Blomstergården i Slagelse Kommune hygge til eftermiddagskaffen for borgere med tygge- og synkeproblemer. Opskrifter med modificeret konsistens styrker appetitten og vækker smil hos borgerne.
Nye venskaber, større madglæde og øget livskvalitet. Det er nogle af resultaterne af Vejen Kommunes spisegrupper for hjemmeboende ældre, der mødes om et måltid en gang om måneden hjemme hos en frivillig.
På Nørremøllecentret på Bornholm bliver det almindelige aftensmåltid en gang om måneden udskiftet med en temaften med underholdning og udenlandske retter. De særlige aftener har givet beboerne og deres familier mindeværdige oplevelser sammen.
I dette webinar deler bl.a. projektledere og forebyggende medarbejdere ud af deres erfaringer fra projekter, der skal hjælpe med at forebygge og nedbringe ensomhed og mistrivsel blandt ældre.
Middelfart Kommune bruger det digitale screeningsværktøj WIPP-360 til at opspore de borgere, der har allermest brug for en forebyggende indsats. Metoden medvirker til, at kommunen kan udnytte ressourcerne bedst muligt, og samtidig er sundhedskonsulenterne bedre klædt på til at tale med borgeren.
Klar forventningsafstemning og kendte ansigter i personalegruppen skaber sammenhængende forløb for beboere og pårørende på plejecentret Bøgeskovhus, hvor medarbejderne er organiseret i mindre teams.
Hvordan frigiver man mere tid til omsorg, nærvær og pleje i ældreplejen gennem forenkling af dokumentationen? Det undersøgte Sønderborg Kommune i 2021 og 2022.
Tålmodighed er nøglen, når relationer til beboerne skal opbygges på demenscenteret Bryggergården i København. Personalet møder beboerne i det liv, de lever, accepterer beboernes misbrug og gemmer sundhedsfaglige formaninger væk. Beboerne oplever at blive behandlet med værdighed og får hjælp til at leve et liv på egne præmisser.
Gennem fotografier, dagbøger og nedskrevne erindringer fra Københavns Stadsarkiv deler erindringsinteresserede borgere deres livshistorie med hinanden.
Thisted Kommune har taget et skridt ind i fremtidens ældrepleje i et på forsøg at forbedre dokumentationskvaliteten og spare tid. Talegenkendelse er en af de teknologier, der er blevet testet, og resultaterne peger på positive forandringer i arbejdslivet for mange.
Odense Kommune har sat det som mål at få gjort mad, måltider og ernæring til en integreret del af de rehabiliterende borgerforløb. Kommunen har derfor udviklet MåltidsAkademiet, som skal sikre, at medarbejdere tæt på borgerne har kompetencer til at inddrage mad, måltider og ernæring i deres daglige arbejde.
I Glostrup Kommune har ernæringsassistenter leveret mad til hjemmeboende borgere. Det har skabt en tæt relation mellem borgere og ernæringsassistenter, og det har været med til at højne kvaliteten af maden.
Odense Kommune har udviklet bordryttere, som er små skilte med madfortællinger, sange og informationer om fx højtider. Bordrytterne er med til at skabe hyggelige rammer og gode samtaler om middagsbordet på plejecentrene.
I Københavns Kommune er fem plejehjem i gang med at udvikle valgfrie mellemmåltider til beboerne, så de kan få serveret flere små retter ud over de faste hovedmåltider. Den øgede valgfrihed giver beboerne større selvbestemmelse, fordi beboerne selv kan vælge mellem et mindre antal mellemmåltider. Samtidig muliggør ordningen, at beboerne kan spise på tidspunkter, der passer ind i deres døgnrytmer og rutiner.
Vi stiller skarpt på pårørendes forskellighed i forhold til viden, erfaringer og vilkår for at samarbejde i dette webinar, som varer én time. Webinaret blev optaget 1. marts 2022.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et idékatalog, en værktøjskasse og en tilhørende folder, som inspiration til kommunale forvaltninger, organisationer, rådgivere og andre, der arbejder med og har ansvar for vores byer og byrum.
Københavns Kommune bruger BPSD-metoden til at forebygge og handle på mistrivselssymptomer hos borgere med demens eller demenslignende symptomer. Metoden hjælper personalet til systematisk og fagligt at afdække borgerens adfærdsmæssige og psykologiske reaktioner, så der kan iværksættes en målrettet indsats til den enkelte borger.
Buurtzoorg-modellens tilgang til ældrepleje har længe tiltrukket sig opmærksomhed og overskrifter med dens fokus på øget selvstyring, mindre dokumentation og et afsæt i borgernes ønsker og behov. Fire kommuner gjorde i 2021 og 2022 forsøg med principperne – her kan du læse og de foreløbige erfaringer, de gjorde sig.
Odder Kommune har udviklet en systematisk måde at opspore og følge ernæringstilstanden blandt ældre hjemmeboende borgere. Det målrettede arbejde har sikret, at der på et tidligt stadie bliver taget hånd om borgere med særlige ernæringsbehov.